ARTIKLER


Norges EU-model giver international indflydelse

Norges EØS-aftale er ikke perfekt, men den er stadig langt bedre end et medlemskab. Norge kan gør ting, som man aldrig ville kunne gøre som medlem af EU.
Af Ditte Staun og Jennie Johnsen
6. maj 2004

EU-tilhængere fejer ofte alternativer til EU til side f.eks. med henvisning til, at Norge bare kopierer alt det, som EU vedtager. Norge bliver kaldt for et fax-demokrati.

Virkeligheden er dog mere nuanceret. Norge har en international indflydelse, og Norge kan dermed påvirke den internationale udvikling på en måde, som Danmark ikke kan.

Samtidig har Norge et godt forhold til EU. Norge er således den gode nabo med en stor eksport til EU, og nordmænd nyder godt af den frie adgang til EU's marked.

Når det gælder den norske model (EØS-aftalen), så er det ikke rigtigt, at Norge bare tager passivt imod direktiver fra EU.

Kan sige nej til direktiver

Den norske model er ikke perfekt, men Norge er repræsenteret i de forskellige komitéer under EU-kommissionen og kan både tale og stille forslag i disse komitéer.

Desuden har Norge – og de to andre EØS-lande Island og Liechtenstein – mulighed for at nedlægge veto overfor EU-direktiver.

Denne ret mangler Danmark. Danmark er derfor nødt til at følge direktiver fra EU – også når Folketinget er imod dem.

EU's dårlige behandling af ulandene

Endnu vigtigere er det, at Norge står udenfor EU’s toldunion, som er en reel handelsmur. Norge kan derfor selvstændigt afgøre hvilken told landet ønsker at pålægge varer fra lande, der står uden for EU (med de begrænsninger, som følger af medlemskabet af Verdenshandelsorganisationen WTO).

Dette betyder, at EØS-ordningen giver mulighed for at have en lavere told end den, som EU har. Dertil kommer, at Norge ikke bliver involveret i EU’s meget dårlige behandling af ulandene.

For det er en kendsgerning, at EU både dumper madvarer på afrikanske markeder og begår rovfiskeri i afrikanske farvande. Det sidste foregår i en sådan grad, at FN’s miljøorganisation, UNEP, har advaret afrikanske lande imod at indgå fiskeriaftaler med EU.

Hvis Danmark valgte den norske model, ville Danmark kunne indgå fordelagtige handelsaftaler med andre lande til gavn for den danske økonomi. Endnu bedre ville det være at gøre som Schweiz, der ikke er medlem af EØS-aftalen, men er medlem af frihandelsområdet EFTA og dermed har de samme fordele som den norske EU-løsning

EU skader FN

EU skader det internationale samarbejde – ikke mindst FN – når EU forsøger at overtage opgaver, som ligger bedre andre steder. Vi mener eksempelvis, at det er absurd, at EU beskæftiger sig med ulandsstøtte, valgobservationer og fredsbevarende opgaver, da dette bedre løses gennem FN og den regionale organisation for Europa, OSCE.

En politisk fordel ved ikke at låse sig fast i EU er, at lande, der står uden for unionen, kan føre en selvstændig udenrigspolitik til gavn for miljøet, menneskerettighederne og freden, samtidig med, at de opretholder et godt samarbejde med EU om f.eks. handel og fri bevægelighed for borgerne.

Norges rolle i fredsarbejdet

Norge har vist sig at spille en stor og vigtig rolle i fredsarbejdet mange steder på Jorden. Et aktuelt eksempel er Norges centrale rolle i fredsforhandlingerne mellem Sri Lankas regering og »de tamilske tigre«, LTTE.

Sri Lankas begrundelse for at have Norge som fredsforhandler er først og fremmest, at Norge ikke har politiske eller økonomiske interesser i regionen og derfor bliver set som neutral i konflikten.

Det kan man ikke sige om EU, der i forskellige konflikter har optrådt meget uheldigt. Lad os bare nævne Balkan-konflikten og Vestsahara-konflikten.

EU gik direkte imod et råd fra FN’s generalsekretær i forbindelse med anerkendelsen af først Kroatien og siden Bosnien-Hercegovina. FN advarede om, at godkendelsen kunne føre til krig – hvad den også gjorde.

I Vestsahara-konflikten optrådte EU som en elefant i en glasbutik og indgik fiskeriaftaler om Vestsaharas farvand med besættelsesmagten Marokko på trods af FN’s bestræbelser på at få en folkeafstemning i stand om Vestsaharas status.

EU begrænser mulighederne

Nordmanden Terje Rød-Larsen, FN’s fredsforhandler for Mellemøsten-konflikten, har bekræftet, at et EU-medlemskab vil begrænse Norges muligheder i at deltage i fredsarbejdet i Mellemøsten.

Således sagde han i 1997 i et portrætinterview i Tidens Tegn:»Det jeg har været med på i Midt-Østen – som en del av et team – er å føre Norge inn i en nøkkelrolle i en av verdens viktigste regioner og vanskeligste konflikter. Dette ville vært vanskeligere dersom Norge var medlem av EU.«

EU-medlemskabet forhindrer Danmark i at spille en fredsmæglerrolle, som Norge gør det i bl.a. Sri Lanka, Guatemala, Colombia, Sudan og Mellemøsten.

Tør fastholde synspunkter

Norge har også vist, at landet tør opretholde synspunkter om menneskerettighederne, som Danmark ikke kan fremlægge, på trods af at Danmark har de samme synspunkter. Norges tidligere udenrigsminister, Knut Vollebæk, har bekræftet, at Norge har hjulpet nordiske EU-lande i sager om menneskerettighederne, fordi Danmarks, Sveriges og Finlands muligheder har været begrænset af EU.

Ved den sidste samling i FN’s menneskerettighedskommission var EU's rolle ikke positiv. Det skyldes, at EU har andre interesser – ikke mindst af økonomisk art. At give endnu mere magt til EU fører til udvanding af Danmarks arbejde for menneskerettighederne.

Da Danmark, før udenrigspolitikken blev cementeret i EU, kritiserede Kinas brud på menneskerettighederne, var støtten nærmest ikke-eksisterende fra flere af de store EU-lande. I dag accepterer Danmark, at Taiwans præsident ikke må få visum til Danmark, fordi det bryder EU’s politik overfor Kina.

Kampen for miljøet

Norge og Schweiz har desuden aktivt benyttet sig af deres udenrigspolitiske frihed til at kæmpe for miljøet, og flere gange har deres synspunkter ført til succes i FN.

Ved FN’s Johannesburg-konference i 2002 sikrede netop disse lande, at miljøregler ikke blev underordnet økonomiske regler. Norge og Schweiz sejrede på trods af modstand fra EU og USA.

Lige efter den norske sejr i Johannesburg sagde Norges udviklingsminister Hilde Frafjord Johnson:»Det er flott at små land kan spille en stor rolle. Jeg er veldig glad for at vi ikke er med i EU nå. Da hadde ikke dette vært mulig.«

Malloch Brown, chef for FN’s Udviklingsprogram sagde i den forbindelse:»Jeg ville ønske, at der var flere lande som Norge. I har sammen med Schweiz ført en yderst effektiv guerillaoperation”.

Norges indsats for Basel-konvention om transport af affald taler et lige så klart sprog. Her ved vi desuden, at Danmark, Sverige og Finland støttede de samme forbedringer af aftalen som Norge. Men de nordiske EU-lande fik 24 timer til at trække forslagene, ellers ville EU-kommission trække dem for EF-domstolen. Norge opretholdt forslagene og endte med at få dem vedtaget på det globale niveau.

Samarbejdet er godt

Vores konklusion er, at den norske ordning ikke er perfekt, men den er bedre end et EU-medlemskab. Ordningen åbner op for et godt samarbejde med EU og et positivt internationalt engagement. Norges handel med EU er endda relativt set større end Danmarks handel med det øvrige EU.

Norge sparer desuden milliarder af kroner på ikke at være med i EU. Det kan Danmark også gøre, hvis Danmark vælger at frigøre sig fra EU.