ARTIKLER


Og vinderne blev.... Tyskland og Tyrkiet

Hvis EU-forfatningens principper vedtages, vil Tyskland og Tyrkiet ende med næsten en tredjedel af magten i EU's lovgivende organ. EU's grundlovsfader, Giscard d'Estaing, advarer på den baggrund imod tyrkisk EU-medlemskab.
Af Erling Böttcher
24. oktober 2004

Ikke mange er klar over at Tyrkiet har deltaget fuldt ud på lige fod med de 10 nye medlemslande, når det gælder EU-konventets udarbejdelse af forslaget til EU-forfatning. I alt væsentligt er EU-konventets forfatningsforslag blevet til det endelige udkast, som stats- og regeringscheferne vil underskrive i Rom næste fredag.

Diskussionen om magtdelingen i EU er blevet præget af Polen, som uretmæssigt fik skylden for sammenbruddet i forfatnings-forhandlingerne ved EU-topmødet i december sidste år. Men i kulissen har tyrkerne deltaget i al stilfærdighed, og i hvert fald et af EU-forfatningens principper har tyrkerne ikke haft nogen grund til at hæve røsten over: Princippet om at man efter år 2009 skal forlade det nuværende system med stemmevægte til reelt at stemme efter befolkningsstørrelser (princippet om "dobbelt flertal", se boks).

Nøglen til beslutningerne

Ifølge befolkningsprognoserne vil Tyrkiet, når det bliver EU-medlem, være Unionens største medlemsland med 85-90 millioner indbygger - fulgt af Tyskland med et dalende befolkningstal på til den tid 80 millioner indbyggere. Ingen over eller ved siden af.

Det betyder at de to lande til sammen vil råde over 28 procent af EU's samlede befolkningstal, og dermed også tale med 28 procents vægt (se tabellen).

Ifølge udkastet til forfatningen skal der 35 procent til at blokere en beslutning. Konsekvensen er kort fortalt at Tyskland og Tyrkiet vil sidde med nøglen til rigtig mange beslutninger, idet de sammen med to-tre mindre medlemslande vil kunne blokere en beslutning.

Giscard d'Estaing griber magt-argumentet

Denne tysk-tyrkiske konsekvens bruger chef-arkitekten bag EU's forfatning, den nu 79-årige tidligere franske præsident Val‚ry Giscard d'Estaing, nu som hovedargument imod tyrkisk EU-medlemskab.

Allerede før EU-konventet afsluttede sit arbejde i sommeren 2003 havde d'Estaing annonceret sin modstand mod tyrkisk EU-medlemskab. En modstand han ledsagede med kulturelle, geografiske og religiøse begrundelser.

Men nu er han gået over til magt-argumentet.

Konsekvenserne af tyrkisk medlemskab under det nye system vil blive "meget større" end under de nuværende regler, erklærede d'Estaing i et interview med avisen International Herald Tribune den 14. september.

"Ved medlemskabet vil Tyrkiet være blevet det befolkningstungeste land i EU med den største stemmevægt i Rådet", sagde d'Estaing til avisen.

"Det er en regel, vi ikke kan ændre", sagde han, men ville ikke kommentere, hvorvidt de nye stemme-regler ligefrem er blevet designet til at gøre Tyrkiets vej ind i EU sværere.

Ikke uskyldige stemmeregler

Andre vil til gengæld gerne kommentere sagen:

"Jeg vil sige at forslaget (til EU-forfatning, red.) ikke er udarbejdet i uskyldighed, og som tidligere medlem af konventet ved jeg, hvad jeg siger," sagde den daværende spanske udenrigsminister Ana Palacio i et interview i april.

"Jeg tror stærkt på at det er i EU's interesse at have Tyrkiet som medlem, men under det dobbelte-flertals arrangement, har Tyrkiet ingen chance for optagelse nogensinde," sagde hun.