ARTIKLER


Også restriktioner i England og Irland

England og Irland indfører nu også begrænsninger for indvandrere fra de nye EU-lande.
Af Sven Skovmand
8. maj 2004

England og Irland har indtil nu som de eneste EU-lande været indstillet på at give fri adgang til folk fra ansøgerlandene. Men de andre landes restriktioner har skabt bekymring for, at hele den østeuropæiske udvandring vil rette sig mod de to lande.

Mandag den 23. februar erklærede den engelske indenrigsminister, David Blunkett, at man ikke vil give støtte til folk fra ansøgerlandene, der kommer til England uden at søge arbejde. Og samme dag fulgte Irland trop.

Den irske statsminister Bertie Ahern erklærede, at en alt for stor tilstrømning af folk fra Østeuropa vil kunne føre til, at landet genindfører et system med arbejdstilladelser. Det gælder også, hvis der sker et åbenbart misbrug af det irske sociale system.