NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Tanken om en ensartet høj løn til EU-Parlamentets medlemmer er, som man kan se på side 3, endnu engang strandet og godt det samme. Især for medlemmer fra de nye medlemslande vil forskellen på lønnen i EU-Parlamentet og det nationale parlament blive alt for stor.
Dermed være ikke sagt, at alt er godt. For de diæter og rejsegodtgørelser, der udbetales, er helt uanstændige – ikke mindst fordi de – i modsætning til lønnen – er skattefri.
En dansk parlamentariker, der deltager i et to-dages møde i Bruxelles, får med den gældende ordning udbetalt over 3.800 kroner i diæter, skønt han eller hun kun har én overnatning, og maden i Parlamentet er billig. Samtidig betales rejsen med cirka 8.000 kroner, uanset hvor mange penge den har kostet. Det giver gode økonomiske muligheder for alle de medlemmer, der ikke som dem i Folkebevægelsen og JuniBevægelsen er forpligtet til at støtte bevægelserne med overskuddet.
Baggrunden for de høje godtgørelser var, at medlemmerne af Parlamentet indtil 1979 blev udpeget af de nationale parlamenter og derfor ikke fik en egentlig løn. Som det er sagt, måtte rejsegodtgørelsen være så høj, at man kunne få dem til at rejse til møderne, og diæterne så høje, at de ikke rejste med det samme!
Denne begrundelse er forlængst forsvundet efter indførelsen af de direkte valg, som betød, at der blev udbetalt en egentlig løn.
Man kan sige, at der er ekstra omkostninger ved at arbejde uden for hjemlandet, og at det bør dækkes med et særligt tillæg. Men et sådant tillæg bør være både rimeligt og synligt.
Så længe der ikke er indført en reform, må unions-tilhængerne finde sig i, at parlamentarikernes lønforhold bruges som argument imod systemet.