Register på register på register..

Svaret er registrering. Hvordan var det nu spørgsmålet lød? EU's registerglæde kan minde om forfatteren George Orwells advarsler om et overvågningssamfund.
Af Staffan Dahllöf
17. oktober 2004

Indsaml personoplysninger, registr‚r dem i en database, og sørg for myndighedernes adgang til de registrerede oplysninger.

Det har hidtil været den foretrukne opskrift på terrorbekæmpelse på EU-niveau. Intet andet konkret tiltag indenfor det retlige samarbejde er kommet så flittigt i brug som oprettelse af nye registre.

Hver for sig indeholder de enkelte registre en begrænset mængde af oplysninger om et begrænset antal personer.

Men det som for alvor kan minde om George Orwells advarsler, er forslag om at forenkle adgangen til de forskellige baser fra medlemslandenes myndigheder, og forslag om at registrene skal kunne bruges på kryds og på tværs af hinanden, selv om det var noget som blev kraftigt benægtet ved etableringen af Europols register og Schengenregisteret SIS.

Nedenfor har Notat søgt at samle en oversigt over registrene:

Europols informations-, analyse-, og indeksregister

– baser over henholdsvis kendte kriminelle, og over mistænkelige forbrydere, men omfatter også vidner, ofre og personer som på anden måde menes at kunne bidrage med oplysninger. Analyseregisteret må indeholde oplysninger om race, tro, politisk anskuelse og seksuel adfærd, hvis der også findes andet i registeret om den pågældende som de følsomme oplysninger kan knyttes til.

SIS (Schengen Information System)

omfatter især statsborgere fra tredjelande (ikke-EU-lande) som skal nægtes adgang til EU eller overvåges, hvis de bliver lukket ind. Opdelt i nationale baser, N-SIS og den centrale base, C-SIS, i Strasbourg.

SIRENE (Supplementary Information Requested at the National Entries)

– ekstra oplysninger blandt andet i form af ”frie tekster” om personer som kan være en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed. SIRENE er ikke en samlet base, men et netværk som består af nationale registre, hvor SIS fungerer som et fælles indeks.

Eurodac

- register over asylansøgeres fingeraftryk. Skabt med det formål at forhindre asylansøgninger i mere end et EU-land.

VIS

- register over visumansøgninger.

Derudover findes følgende forslag til nye registre. Forslagene er enten bestillingsopgaver fra de to seneste topmøder mellem stats- og regeringscheferne eller kendte udspil fra Kommissionen:

Trafikdata

- krav om at teleselskaber og internetudbydere skal gemme oplysninger om kundernes samtaler, e-mails og sms'er i op til tre år. Allerede dansk lov som en del af den danske ”terrorpakke”, dog kun med gemmepligt i et år.

Mistankeregister

- forslag om fælles database som skal omfatte personer og organisationer som enten er genstand for en retlig proces i et medlemsland, eller på anden måde er genstand for restriktioner, f.eks. erhvervsforbud eller lignende.

DNA over grænserne

- mulighed for at udveksle DNA-profiler, fingeraftryk, og andre oplysninger fra visumansøgninger mellem EU-landene.

Rejsedokumentregister

- forslag om fælles register over personoplysninger fra pas, visa, og opholdstilladelser, vil muligvis begrænses til kun at omfatte oplysninger fra stjålne eller tabte rejsedokumenter.

Biometriske pas

- krav om at alle nye pas skal indeholde såkaldt biometriske oplysninger i digital form, f.eks. irismønster, fingeraftryk eller ansigtsmønster.

Passagereroplysninger

- amerikansk krav om personoplysninger på alle flypassagerer, accepteret af Kommissionen, men meldt til EU's domstol af Parlamentet.

Retsmedicin

- forslag om fælles retsmedicinsk og/eller kriminalteknisk register. Skal muligvis ses i forbindelse med udveksling af DNA-oplysninger.

Kejserens nye klæder

Mange ord og planer – mindre handling. Sådan kan EU's terrorbekæmpelse føre tankerne til H.C. Andersen.Ingen af de centrale beslutninger om terrorbekæmpelse er endnu ført fuldt ud i livet i alle medlemslande:

Rammebeslutningen om en fælles definitionen af terrorisme og fælles strafferammer er lov i 17 af 25 lande.

Beslutningen om en fælles arrestordre er indført i 13 lande.

Nationale love om fælles efterforskningshold er hidtil kun meldt på plads fra ni hovedstæder.

Og konventionen om gensidig assistance i strafferetssager (en mellemstatslig aftale, og ikke en fælles EU-lov) er fire år efter vedtagelsen kun meldt helt godkendt fra fire lande.

Der er kort sagt ganske langt fra ord til handling.

Men ordene er mange, rigtigt mange endda.

Kun i anden fase

Alene Kommissionens egen sammenfatning af, hvad man har gjort, og hvad man er i gang med på det strafferetslige område fylder godt 41 sider i meget koncentreret form.

Afstanden mellem ord og handling blev kommenteret i maj i en tale af EU's ny antiterror-koordinator Gijs De Vries på besøg i den amerikanske hovedstad Washington.

Hollænderen De Vries som er amerikansk født brugte et billede fra baseball og sagde til sine værter:

»Når det gælder beslutsomhed og beslutninger har vi allerede slået os hjem. Når det kommer til udførelsen er vi endnu kun nået til vores anden fase.«