Reglerne for udnævnelse af EU-kommissionen duer ikke

Kommentar til Barrosos mislykkede forsøg på at få godkendt sin kommission
Af Jens-Peter Bonde
10. november 2004

Krisen omkring den nye EU-kommission viser at reglerne for dens udnævnelse ikke virker og heller ikke vil virke med Forfatningen. Statsministrene udpeger dem, de gerne vil have og dem de gerne vil af med og vil så gerne have os til at gummistemple deres valg.

Vi foreslår i stedet, at hvert nationale parlament vælger sin egen kommissær og holder ham eller hende ansvarlig.

Kommissionen er integrationens motor og vælger altid mest mulig Bruxelles.

Den lader sig ikke styre af folkevalgte, hverken af de nationale eller af de overnationale her i salen.

Den virker gennem mere end 30.000 embedsmænd og over 3000 arbejdsgrupper, hvorigennem Kommissionen sikrer sig indflydelse og netværk i medlemslandene, også udenom medlemslandenes egne myndigheder.

Arbejdsgrupperne er hemmelige og kan ikke kontrolleres fra de nationale parlamenters Europaudvalg.

Kommissionens tusindvis af beslutninger og egne lov-vedtagelser træffes sjældent i Kommissionen selv, men oftest i arbejdsgrupper med deltagere, vi slet ikke kender.

Der er kun ganske få afstemninger i Kommissionen selv, og resultaterne er ukendte for offentligheden.

Kommissionen forvalter et budget på 100 milliarder euro, men det lader sig ikke kontrollere fra Kommissionens egen regnskabsafdeling, fra Revisionsretten eller EU-Parlamentets dertil indrettede budget-KONTROL-udvalg.

For en sikkerheds skyld kan Ombudsmanden heller ikke få alle de dokumenter, han måtte bede om.

I Kommissionen selv kan formanden ikke styre de forskellige generaldirektører, selv om det formelt er formanden, som har ansvaret.

Retningen er 'logen' enige om: Stadig mere magt til Bruxelles. Enhver lejlighed bruges til at tiltuske sig mere magt.

Indrømmelser til åbenhed gives kun sjældent.

Det har taget Santer 4 år at få Kommissionens telefonbog gjort til et åbent dokument. Den ligger nu på nettet, som et eksperiment.

Det har taget Prodi 4 år at få Kommissionens dagsordener og referater lagt på nettet.

Det tog Barroso en dag at udlevere listen over Kommissionens 3.094 arbejdsgrupper.

Dagen før, han skulle vælges her i salen, ville han gerne vise, at det var ham, og ikke bureaukratiet, som skulle bestemme. Så gik åbenheden i stå.

Min gruppe deltager ikke i stormløbet mod en enkelt kommissærs personlige tro.

Men vi vil heller ikke levere stemmer til en overnational, anti-demokratisk indretning, som en kommissær med megen præcision har kaldt et: Monster.

Dette monster har eneret på at stille lovforslag.

Ingen kan fortænke EU-parlamentet i at bruge sin begrænsede kompetence til at afvise Kommissionen, men den uværdige jagt på en enkelt kommissær viser, at den bedste form for kontrol med Kommissionen opnås, hvis hvert lands vælgere og eget nationale parlament vælger og holder sin egen kommissær ansvarlig.

Så vil Kommissionen være valgt nedefra og op, i stedet for oppefra og ned.

Så kan hver kommissær møde op i det nationale parlament hver uge og lytte til og samtale med vælgernes repræsentanter.

Så ville Kommission blive vore tillidsfolk i Bruxelles, og embedsmændene deres tjenere.

Så ville Kommissionen ikke længere være et uregerligt monster, og borgerne ville rejse sig og klappe spontant, hvis Kommissionens formand kom forbi.

Der er lang vej igen, og Barroso har ikke vist, at han tør tage springet til at blive vælgernes tjener.

I sidste uge talte han kun med de 3 stærke grupper i EU-parlamentet, og undlod at tage de fire mindste grupper med på råd.