Så stemte irerne ja

Den større valgdeltagelse gjorde udslaget sammen med de mange penge, som tilhængerne gav ud for at sikre Nicetraktaten, som vi giver et kort resumé af.
Af Bettina Berg
2. juli 2004

I silende regn blev det endelige resultat af afstemningen om Nicetraktaten offentliggjort i søndags – og det blev som bekendt et ja. Godt 63 procent stemte for traktaten og 37 procent stemte imod.

Analyser af valget viser, at høj valgdeltagelse betød høj ja-procent – så ja-kampagnen i Irland havde ret i deres strategi om at få så mange til at komme til stemmeurnerne som muligt.

Høj valgdeltagelse gav ja'et

Landområdet i det nordlige Irland, Donegal North East, står for den laveste valgdeltagelse på 36,2 procent og for landets laveste ja-procent på 52,5. Derimod har Dun Laoghaire syd for Dublin landets højeste valgdeltagelse – 55,6 procent og samtidig også den højste ja-procent på 73,3 procent.

I det hele taget var valgdeltagelsen højere end sidste år: 48,4 procent mod 34,5 i 2001.

Ja i alle valgkredse

Ved sidste afstemning var der kun to constituencies – irske valgdistrikter – der stemte ja. I den anden afstemning stemte samtlige constituencies ja. Gennemsnitligt steg ja-stemmerne med 16,7 procent point.

Og der var da også rigtig mange flere irere, der havde krydset ja denne gang – helt præcist 452.835. Selv om nej-siden tabte, så fik også også den 5049 flere stemmer end sidste gang.

Tilhængernes mange penge

De var glade på ja-siden i Irland i søndags: Alt hvad der kunne kravle og gå af politikere – samt et dusin aktivister i gule YES t-shirts – var troppet op i Sct. Patricks Hall på Dublin Castle. I stor modsætning til sidste år, hvor der kun dukkede et par juniorministre op for at forsvare ja-siden og lykønske nej-siden.

Dyrt ja

Men det har kostet mange penge at blive glad. Regeringspartiet Fianna Fail har brugt godt 600.000 euro på sin kampagne.

IBEC – arbejdsgiverenes organisation – puttede 500.000 i puljen. I starten af kampagnen måtte arbejdsgiverorganisationen dog betale penge tilbage til sponsorer. Det viste sig nemlig, at IBEC havde modtaget beløb fra offentlige virksomheder, og det er ulovligt ifølge en irsk højesteretsdom.

Det mindre regeringsparti Progressive Democrats satsede godt 125.000 euro. Derudover har regeringen spenderet godt 750.000 euro på forberedelse og udsendelse af en Hvidbog og pjecer om Nice-traktaten. Om pjecerne sagde nej-siden, at de hældte mod et ja.

Oppositionspartiet Fine Gael har bidraget med 150.000 euro.

Landbrugsforskud dagen inden afstemningen

Irish Alliance for Europe brugte omkring 100.000, mens IFA – den irske landbrugsorganisation – brugte 150.000.

Når talen falder på landmændene, så fik de dagen før afstemningen ekstraordinært udbetalt 3.3 milliarder kroner fra regeringen – som igen havde fået pengene fra EU.

Det var forskud på penge, som landmændene under alle omstændigheder skulle have haft, men forskudsbetalingen og timingen mødte kritik. Den irske regering har nægtet, at tidspunktet havde noget med Nice afstemningen at gøre, men ellers ikke forklaret, hvorfor der skulle udbetales et forskud.

Labour Party har givet til 25.000 euro til ja-kampagnen, mens Dublin Chamber of Commerce har bidraget med 100.000.

Ialt på jasiden 1,75 millioner plus de 750.000 euro, regeringen brugte påhvidbog og pjecer. Det svarer til 12,95 millioner kroner plus 5,5 millioner til hvidbog og pjecer.

Knap en tiendedel

Den irske Referendum Commission havde et budget til Nice afstemningen på 4,2 millioner euro.

Institutionen blev i sin tid oprettet for at sikre en lige fordeling af argumenter mellem ja- og nej-siden. Den funktion har institutionen ikke længere, og flere irske nej-sigere har kritiseret Referendum Commissionens linje i afstemningen.

Til sammenligning har nejsiden haft 268.000 euro eller 1,9 millioner kroner at gøre godt med. De 100.000 er brugt af organisationen No to Nice. Resten er brugt af the Green Party, Sinn Fein samt mindre nej organisationer som Peace and Neutrality Alliance og Action from Ireland.

Nice Traktaten ultrakort

• Nice Traktaten blev født under hårde og lange forhandlinger på topmødet i Nice december 2000.

Traktaten og protokollerne koncentrerer sig om institutionelle ændringer, der skal gøre EU funktionsdygtig med op til 27 medlemmer.

• Antallet af kommissærer bliver skåret ned til en per land. Når EU's medlemstal når 27 lande, skal der laves yderligere indgreb i Kommisionens størrelse. Derefter vil landene skiftes om kommissær-stillingerne. Kommissionens præsident får udvidet sin magt til at styre Kommissionen.

• Stemmevægten i Ministerrådet ændres fra i dag ialt 87 stemmer til 345 stemmer. Generelt kan man sige, at magtfordelingen forskydes fra de små til de større lande. I dag har Danmark 3 ud af de 87 stemmer i Ministerrådet – med Nice får Danmark 7 ud af de 345. Nice introducerer et såkaldt dobbeltflertal, det vil sige et flertal af Ministerrådets stemmer samt flertallet af EUs befolkning.

• Parlamentets sammensætning ændres. Antallet af pladser stiger fra 626 til 732.

• Nice traktaten introducerer et Europa i flere hastigheder. Mindst otte lande kan gå sammen og skabe et samarbejde på et område, hvor ikke alle lande vil være med. Dog må samarbejdet ikke skade Det Indre Marked eller bruges i forsvarssammenhæng.