NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Kravene er led i internationale forhandlinger om handelsregler for serviceydelser, kaldet GATS (General Agreement on Trade in Services), som igen er del af en ny omgang forhandlinger om globale handelsregler organiseret af verdenshandelsorganisationen WTO (World Trade Organisation).
Her har EU på tilsvarende måde stillet krav om markedsadgang i andre lande. Det viste dokumenter, som blev gjort kendte af nyhedstjenesten Gatswatch og kampagneorganisationen Corporate Europe Observatory med base i Holland i april.
De hemmelige kommissionsdokumenter fortalte, at EU-landene blandt andet vil få fjernet begrænsninger af udlændinges mulighed for at købe land i Malaysia, få adgang til at byde på vandforsyning og affaldshåndtering i Indien, konkurrere med postbudene om at bringe breve ud i USA, og gå ind i det japanske marked for forsikringer mod jordskælv.
Et fællestræk bag kravene er ønsket om at bane vej for EU-landenes industri- og servicevirksomheder på hidtil lukkede områder i andre lande.
Det er ikke kendt, hvorvidt EU har lavet om på kravene efter dokumenterne blev lækket – og omtalt i medier verden over – i april. Kommissionen har kun offentliggjort en sammenfatning af, hvad den gerne vil have ud af GATS-forhandlingerne.
På et møde med interesseorganisationer i Bruxelles den 2. juli beklagede embedsmænd i Kommissionen, at kravene var blevet lækket, og sagde at EU's forhandlingspartnere nu har optrappet deres krav. Til gengæld skal EU have slækket på sind krav.
»Man kan forstå, hvis Kommission vil holde kortene tæt ind til kroppen i en forhandlingsfase, men når kravene officielt er fremsendt har offentligheden et berettiget krav på at få at vide, hvad der sker. Ikke engang medlemmer af EU-parlamentet får noget at vide,« siger Erik Wesselius fra Corporate Europe Observatory på telefon fra Utrecht.
Men som de andre landes krav på EU viser i den tyske sammenfatning, har spørgsmålet om markedsadgang to sider: Kravene om udlicitering af offentlige ydelser kan vende tilbage til afsenderen som en boomerang.
I de officielle dokumenter fra juli påpeger Kommissionen, at den ikke ønsker at afvikle den offentlige sektor i andre lande eller kræver privatisering af statslige virksomheder. Kommissionen skriver:
»EU's krav om markedsadgang til vandforsyning gælder ikke for distribution over nationale grænser i pipelines eller på anden måde, ej hellere for adgangen til vandressourcer. Kravene begrænser på ingen måde et værtslands mulighed for at regulere vandforsyningen til brugerne.«
På den anden side vil Kommissionen se liberalisering, sådan at EU-virksomheder kan komme til fadet indenfor hele det miljøtekniske område, og fortsætter derfor:
»Dette (forslag om klassificering af miljøydelser) omfatter vandindvinding, rensning, distribution, spildevandsservice, affaldshåndtering og ydelser knyttet til beskyttelse og rensning af luft, klima, jord og vand, ligesom ydelser knyttet til beskyttelse af biologisk mangfoldighed og andre beslægtede tjenesteydelser.
Hertil kommer krav om, at EU-borgere med beskæftigelse indenfor servicesektoren skal have mulighed for at rejse og arbejde frit som eksperter i andre lande.
Op til topmødet om bæredygtig udvikling har Kommissionen – men også det danske EU-formandskab – udpeget adgang til vand som et konkret mål for mødet:
»Vi skal halvere antallet af mennesker uden adgang til rent vand og kloakering inden år 2015,« udtalte miljøkommissær Margot Wallström.
Her kommer udlicitering af tjenesteydelser ind i billedet, da Kommissionen ser partnerskab mellem private virksomheder og den offentlige sektor som et vigtigt middel for at opnå det ønskede mål.
»Hvis GATS-regler kan skabe forudsigelige betingelser for udenlandske investeringer, så vil det kunne spille en afgørende rolle for at skaffe adgang til rent vand,« lød argumentationen på mødet mellem Kommissionsembedsmænd og frivilligorganisationer.
På mødet gav miljø- og udviklingsorganisationer udtryk for, at EU sætter miljøhensyn i anden række til fordel for krav om markedsadgang.
»Der er en dyb konflikt mellem på den ene side nyliberale globaliseringskrav, og på den anden side miljøhensyn og sociale hensyn. Blandt andet den konflikt ligger bag hemmeligholdelsen af GATS-forhandlingerne,« mener Erik Wesselius fra Corporate Europe Observatory.
Ifølge brevet kræver WTO-medlemmer liberalisering i EU-lande på blandt andet følgende områder:
Tjenesteydelser, der i EU-lande bliver betragtet som opgaver for det offentlige; offentlig støtte; særlige nationale krav til revisorer, advokater, arkitekter og dyrlæger; tjenesteydelser indenfor arbejdsformidling og forskning; post- og budtjenester; teletjenester; film, video, musik og radio- og tv-udsendelser, dog med respekt for dele af kulturstøtten; byggesektoren; handel med autodele, medicin samt visse former for detailhandel; uddannelse; miljø, deriblandt vandforsyning; finanstjenester, deriblandt forsikringer; rekreation, kultur og sport, deriblandt nyhedsagenturer, museer, biblioteker og arkiver; trafik, til vands, til lands og i luften og energi. (bri)
De 15 medlemslandenes interesser i GATS og WTO vedtages samlet af Kommissionen efter koordinering af synspunkter i det så kalde ad hoc Artikel 133 udvalg, hvor medlemslandene er repræsenterede.
WTO-landene aftalte i november sidste år en tidsplan for den indeværende forhandling for at udvide området med frihandel. Ifølge planen skulle alle 109 lande fremlægge deres krav per 30. juni i år, svarene er ved at komme ind i disse dage. Inden 31. marts næste år skal landene svare, hvor meget de vil åbne op, derefter går de egentlige forhandlinger i gang.