ARTIKLER


Sidste nationale topmøde

Det ser ud som om topmødet i Grækenland bliver det sidste nationale topmøde. Fra nu af foregår det i Bruxelles.
Af Bettina Berg
18. juni 2004

Nu er det slut med topmøder, der går mere op i at profilere værtlandets mindre kendte egne end at opnå politiske resultater. Det ser nemlig ud til, at det sidste topmøde uden for Bruxelles har været afholdt.


Næste formandskabsland, Italien, har allerede meddelt, at begge topmøder bliver holdt i Bruxelles. Og ifølge en irsk kilde holder den irske regering, der overtager formandskabet fra årsskiftet, ligeledes det afsluttende topmøde i Bruxelles. Til gengæld har Irland planer om at holde midtvejstopmødet i Dublin næste forår.


Ideen om at afholde topmøderne i Bruxelles er blevet vel modtaget af såvel politikere, embedsmænd og journalister. Bruxelles er nemlig en by, der er gearet til at modtage og huse de mange tusinde mennesker, der dukker op til et topmøde. Og både Ministerrådets bygning, Justus Liptus, i centrum af byen og messecentret Laeken lidt uden for byen giver de arbejdsbetingelser, der er nødvendige for at dække de store topmøder.


Men der er et minus. Det kan nemlig godt være, at grækerne ikke kan arrangere et topmøde – men de er gode til at lave mad – en hel del bedre end belgierne. Måske kunne de belgiske arrangører ansætte et græsk cateringfirma?