NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Selv om uddannelse hverken er et EU-anliggende i den nuværende traktat eller i forslaget til en EU- forfatning, så vil EU alligevel kunne skaffe sig beføjelser på området.
Årsagen er, at forfatningsforslaget giver EU beføjelser til at indgå internationale handelsaftaler på medlemslandenes vegne.
De aftaler vil kunne omfatte ydelser på uddannelsesområdet, men også andre tjenesteydelser af almen interesse som f.eks. sundhedstjenester, vandforsyning og afløb, social service og ydelser på kulturområdet.
Hvis EU-forfatningen bliver gennemført, forsvinder medlemslandenes selvstændighed på disse områder.
Det har fået lærerne til at handle.
De frygter, at EU's ministerråd med kvalificeret flertal vil bemyndige Kommissionen til at indgå handelsaftaler, der f.eks. vil give private udenlandske firmaer ret til at oprette skoler og udfolde andre former for uddannelsesvirksomhed.
Dermed adskiller forslaget sig radikalt fra den gældende Nice-traktat, hvis artikel 133 udtrykkeligt fastslår, at uddannelse ikke omfattes af den fælles handelspolitik.
Han oplyser over for Notat, at man har prøvet at råbe Kommissionen, det irske formandskab og de enkelte landes regeringer op i sagen.
De fleste af regeringerne har dog ikke forstået problemerne.
Derimod har man på et møde i marts fået en positiv tilkendegivelse fra Kommissionens formand, Romano Prodi. Man har også modtaget skrivelser fra Kommissionen, der peger i den rigtige retning. Men det har ikke været nok til at berolige Martin Rømer.
»Vi har stadig et problem med formandskabets forslag. Nogle regeringer har simpelthen heller ikke forstået, hvad vi peger på. Den danske regering har været længe om at se følgerne,« siger Martin Rømer.
Han begrunder bekymringen med, at vedtagelse af aftaler om uddannelsesforhold ikke er undtaget fra reglen om, at beslutningerne kan træffes med kvalificeret flertal.
Det er kun de stadig færre områder, hvor Ministerrådet skal træffe interne beslutninger med enstemmighed. Og der er en undtagelse for handel med »kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser«.
Finland foreslog således i efteråret en undtagelse for handelsaftaler om tjenester, der vedrører uddannelse, sundhed, kultur og det sociale område.
Det finske modstand forklares af Thomas Wallgren, som er næstformand i den finske forening Demokratiforum og aktiv i den finske debat.
»Rigsdagen har stået fast på et forsvar af velfærdspolitikken, selv om regeringsembedsmænd måske har været mere indstillede på at følge en liberaliseringslinje.
Rigsdagen er blevet påvirket af holdningerne i vores netværk af forskere, fagforeninger og interesseorganisationer.«
Martin Rømer frygter dog, at spørgsmålet drukner i debatten om de andre områder, der er berørt i forbindelse med EU-forfatningen.