ARTIKLER


Skal ransagning kunne ske efter andre landes love?

I straffesager skal EU-landene kunne indhente beviser hos hinanden, hvis omstridt forordning bliver vedtaget.
Af Brigitte Alfter
7. maj 2004

I sidste uge fik den tyske journalist Hans-Martin Tillack ransaget sit kontor i Belgien, og politiet beslaglagde en stor del af hans materialer. I Belgien findes der nemlig ikke nogen lov, der beskytter journalisters arbejde – selv om det ellers er en del af pressefriheden, og Belgien har fået det pålagt af domstolen for menneskerettigheder i Strasbourg.

Skal udleveres

Men hvis en ny forordning om udlevering af beviser mellem EU-landene bliver vedtaget som den ser ud nu, kan ransagninger efter belgiske eller andre landes love blive en virkelighed i Danmark.

Det vurderer ekspert i EU og strafferet, Steve Peers, fra universitetet i Essex i England.

Den planlagte bevisordre (evidence warrant) skal lette efterforskningen, derfor skal eksempelvis dansk politi adlyde en ransagningskendelse fra for eksempel Belgien og sende bevismateriale i form af papir og data til Belgien.

Pressefriheden er ikke nævnt

Steve Peers har på vegne af den britiske borgerrettighedsorganisation Statewatch analyseret forslaget til forordningen, og han kritiserer kraftigt, at der ikke bliver direkte henvist til hverken menneskerettigheder eller pressefriheden.

»Pressefriheden er nævnt i præamblen til den Europæiske arrestordre, men ikke i bevisordren,« siger Steve Peers.

Arrestordrens præambel undtager udtrykkeligt udlevering i forbindelse med reglerne om ikke-diskriminering og pressefrihed. I forklaringerne til den danske lov om arrestordren er presse- og ytringsfriheden således nævnt som undtagelser.

Sådanne forklaringer bliver i tvivlstilfælde brugt til at tolke loven i lovgivernes ånd.

Ingen af disse udtrykkelige beskyttelser findes i forslaget til bevisordren. Her er blot en almen henvisning til EU’s Charter for grundlæggende rettigheder, der endnu ikke er retligt bindende, og EU-traktatens artikel seks om EUís principper.

Et led i terrorpakken

Arrestordren blev i Danmark vedtaget som et led i terrorpakken. Som opfølgning vil det irske formandskab gerne have vedtaget bevisordren snarest.

Ifølge Lene Roesen, souschef i justitsministeriets internationale kontor, har Danmark endnu ikke taget stilling til sagen, og bevisordren har ikke været drøftet i Ministerrådet.

Sådan foregik ransagningen

Politiet kom lidt over syv om morgenen med seks mænd til Hans-Martin Tillacks private lejlighed i Bruxelles. Efter at de havde beslaglagt hans mobiltelefoner, hans kontoudtog og adressebøger, tog de ham med til hans kontor, hvor de valgte at beslaglægge stort set alle hans materialer.

En tysk journalistkollega, der var til stede, beretter, at der blev båret flyttekasser med materialer ud i stribevis.

Er ikke sigtet

Hans-Martin Tillack, der arbejder for det tyske nyhedsmagasin Stern, var ved redaktionens slutning ikke sigtet for noget, siger hans advokat og politiets talsmand. Sagen bygger på en to år gammel sag, hvor der blev ytret mistanke om, at »en journalist« skulle have betalt en kilde for at udlevere en hemmelig rapport – på jævnt dansk hedder det korruption.

»Hvis en medarbejder brød sin tavshedspligt, er det ikke journalistens problem. Men hvis journalisten betalte, så er det korruption.

Vi har hele tiden fastholdt, at der ikke blev betalt noget. Der har ikke været penge involveret – derfor er der ingen sag,« siger Tillacks advokat, Thierry Bosly, til Politiken.

Afslørede bedrageri

De omstridte artikler blev offentliggjort i foråret 2002 og handlede om en rapport, hvor der blev peget på alvorlige bedragerisager, også kendt som van-Buitenen-rapporten.

EU-Kommissionens egen anti-bedrageriafdeling, OLAF, var også nævnt, blandt andet blev tidligere medarbejdere omtalt i et knap så heldigt lys.

Kort efter anklagede OLAF i en pressemeddelelse »en journalist« for muligvis at have betalt for at få fat i rapporten. Da Hans-Martin Tillack var den første, der fik fat i rapporten, og derfor følte sig mistænkeliggjort, fremførte han sagen for EU's ombudsmand.

Ombudsmanden gennemgik sagen, og sidste år kritiserede han OLAF. Der var simpelthen ikke beviser til at underbygge anklagen om korruption, sagde han.

Ifølge en intern e-mail fra OLAF, som Tillack fik fat i, gik der »rygter« om, at der var blevet betalt for rapporten. Det fremgår af ombudsmandens rapport.

Journalister protesterer

Sagen om ransagningen fik fyldig omtale i tyske aviser i de følgende dage, og også medier i andre lande nævnte den. Flere journalistforbund har allerede protesteret.

»Denne sag smager af en trussel og en overreaktion, og den virker som et frastødende angreb på journalisters grundlæggende rettigheder,« siger Aidan White, formand for det internationale journalistforbund IFJ.

Hans tyske kollega, Michael Konken fra journalistforbundet DJV, er enig: »Politiaktionen vækker den mistanke, at en kritisk journalist skal skræmmes. Det vil være en helt utrolig hændelse,« siger han. »De europæiske institutioner må ikke udsætte sig for mistanken om, at de træder på pressefriheden.«

Belgien har ingen lov om kildebeskyttelse

Det belgiske politis ransagning er ikke kun et problem for Hans-Martin Tillack, der har fået konfiskeret noget, der af en kollega beskrives som det mest omfangsrige arkiv af undersøgende materialer blandt journalisterne i Bruxelles.

Ransagningen rejser også principielle spørgsmål. Belgien har nemlig ingen lov om, at journalister må beskytte deres kilder.

Kritiseret af Strasbourg-domstolen

Netop kildebeskyttelse er en vigtig forudsætning for den frie journalistik. Det er bekræftet gennem en række afgørelser fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

Så sent som sidste sommer blev Belgien af en enstemmig gruppe dommere dømt for brud på den europæiske menneskerettighedskonvention, fordi den ikke overholdt reglerne for kildebeskyttelse.

Den belgiske stat er for tiden ved at gennemføre en lov om kildebeskyttelse. Loven skal førstebehandles i denne uge – men det belgiske journalistforbund er kritisk overfor lovforslaget og afventer spændt den første behandling i parlamentet.

Ombudsmandens afgørelse kan ses på

http://www.euro-ombudsman.eu.int/decision/en/021840.htm

IJF’s protest kan ses på

http://www.ifj.org/default.asp?Index=2346&Language=EN

Det belgiske journalistforbund, AGJPB's bekymring over belgisk kildebeskyttelse kan ses på:

http://www.agjpb.be/communiqu%E9s/commag280204.htm

Menneskerettighedsdomstolens dom over Belgien

http://www.echr.coe.int/Eng/Press/2003/july/JudgmentErnst&Others15072003.htm