ARTIKLER


Stor bøde til mælkebønder

Danske mælkebønder har produceret for meget. Nu straffes de.
Af Sven Skovmand
8. maj 2004

De danske mælkeproducenter har produceret for meget mælk, og det kan komme til at koste dem omkring 200 millioner kroner.

Man regner nemlig med, at den leverede mælk pr. 31. marts vil komme til at ligge over 70 millioner kg over den kvote, som EU har tildelt. Og bøden for overskudsmælken er på 2,65 kroner pr. kg – 30 øre mere, end landmændene får for deres mælk.

Det vil faktisk kunne betale sig for landmændene at hælde mælken ud i stedet for at levere den til mejeriet. De kan også slagte køerne.

I sidste ende kan dog også dette blive en dårlig forretning. For det betyder, at mejerierne får for lidt at lave og dermed lider tab. Og det er landmændene, der ejer mejerierne.