NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Svindelen i Eurostat menes at have stået på i mange år, men den blev først opdaget i sommeren og efteråret 2000 af den danske EU-funktionær Dorte Schmidt Brown.
Hun opdagede, at firmaet Eurogramme, der arbejdede for Eurostat, ikke udførte de opgaver, det var kontraktligt forpligtet til. Hun klagede til sine overordnede, men de tog ikke hensyn til klagen. Tværtimod blev firmaets kontrakt forlænget.
Da firmaet trods sit mangelfulde arbejde fremsendte en regning i september 2000, nægtede Dorte Schmidt Brown at betale. Og det fik Eurostats generaldirektør, Yves Franchet, til at give hende en så grov behandling, at hun måtte sendes på sygeorlov og fik tilkendt invalidepension.
Fik ingen reaktioner
Dorte Schmidt Brown lod sig imidlertid ikke kue af den dårlige behandling og skrev breve om forholdene til både personalekommissær Neil Kinnock og den danske kommissær Poul Nielson. Men ingen af dem reagerede.
Derefter tog Dorthe Schmidt Brown kontakt til EU-Parlamentet, hvor hun fik hjælp af det tidligere socialdemokratiske medlem Freddy Blak. Siden gik hun til chefen for EU’s bedrageriafdeling OLAF. Og så skete der omsider noget.
OLAF begyndte at undersøge forholdene og fandt ud af, at der foregik noget, der mindede om en udplyndring af Eurostat. De plyndrende var firmaer, som havde nære bånd til fremtrædende folk i organisationen.
Den 7. juli 2003 afleverede OLAF en rapport, hvoraf det fremgik, at der var svindlet for mindst 62 millioner kroner i Eurostat.
Frikendt af Prodi
Rapporten førte til, at Yves Franchet og det meste af den øvrige ledelse blev suspenderet. Derimod skete der ikke noget med den kommissær, der har ansvaret for Eurostat, spanieren Pedro Solbes.
Over for EU-Parlamentet udtalte Kommissionens formand, Romano Prodi, den 25. september, at man ikke kunne bebrejde Solbes noget. Han havde ikke vidst noget om svindelen og var ført bag lyset af Yves Franchet.
Parlamentet kunne have ændret denne situation, men det var de ledende folk ikke interesseret i. Så indtil videre beholder Solbes sit arbejde.