NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Storbritannien har siden 1984 betalt mindre til EU-kassen end hvad landets rigdom og størrelse ellers lægger op til.
Årsagen er den fremgangrige kampagne fra den daværende konservative premierminister Margaret Thatcher. Hun mente at briterne fik for lidt ud af landbrugsstøtten da man var nettoimportør af levnedsmidler. Storbritannien var på det tidspunkt også fattigere end gennemsnittet.
»I wan't my money back«, sagde Thatcher.
Det fik hun, og det har hendes efterfølgere fået siden.
Men nu må det være nok, mener Kommissionen og flere medlemslande.
Lande med nettoudgift til EU på mere end 0,35 procent af deres BNI (bruttoindkomst), skal have 66 procent af det overskydende beløb tilbage. Dog skal højest 55 milliarder kroner bruges på den slags kompensationer hvert år.
Konsekvenserne er derimod forholdsvis enkle at gøre op.
Forslaget indebærer en fordobling af, hvad briterne skal betale: Fra netto 0,25 procent af BNI, med den gældende ordning, til netto 0,51 procent som et gennemsnit i årene 2008-2013.
Det ville indebære at Storbritannien rykker forbi både Tyskland, Sverige, Holland og Østrig som EU's nettobetaler.
Knap så forbavsende er den britiske regering, og de nuværende britiske kommissærer voldsomt imod forslaget.