Tomme rettigheder – men farlige

Professor Hjalte Rasmussen advarer mod grundrettighederne, fordi man ikke ved, hvad EF-Domstolen kan finde på.
Af Staffan Dahllöf
10. november 2004

Uden reelt indhold, men et farligt værktøj i hænderne på den ”aktivistiske” EU-domstol.

Sådan beskriver Hjalte Rasmussen, dr. jur. og professor i EU-ret Charteret om grundrettigheder.

Opsangen om rettighedscharteret har Hjalte Rasmussen leveret flere gange, senest i en kronik i Berlingske Tidende den 22. september.

At Charteret er tomt, forklarer Hjalte Rasmussen med at det ifølge artiklerne II-112 og II-113 (tidligere II-52 og II-52) ikke ”skabes nogle nye kompetencer”. Charteret er derfor i bedste fald en informationspamflet.

Desuden blev der efter britisk pres tilføjet en artikel (II-112.7) om at domstole skulle tage ”behørig hensyn” til forskellige forklaringer om, hvordan rettighederne skal fortolkes.

Men, påpeger Hjalte Rasmussen:

”Dilemmaet er, at ingen kan forestille sig hvad dommerne kan og vil benytte charterrettighederne til”.

For eksempel vil EU-domstolen kunne gribe ind i sager om uberettiget opsigelse, eller sågar i abortsager ved brug af Charterets artikel II-2.1: ”Ethvert menneske har ret til livet.”

Frygten for en sådan grundrettighedsaktivisme er ikke grebet ud af den blå luft, mener Hjalte Rasmussen og henviser til at EU-domstolen har ment at ”EU-borgerskab” er rettighedsskabende, skønt det ikke var hensigten med at introducere det begreb i Maastricht-traktaten.

Hvad charteret betyder

Charteret om unionsborgernes rettigheder er del 2 af forfatningens fire dele. Charteret indeholder ingen rettigheder, som EU-borgerne ikke har i forvejen. Væsentligste betydning af forfatningen er at den gør EU-domstolen i Luxembourg til menneskeretsdomstol i stedet for Europarådets Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, hvad angår de områder som Unionens lovgivning beskæftiger sig med.