Udvidelsen kan føre til skattekonkurrence

Lave skatter i de nye medlemslande kan tvinge de nuværende EU-lande til også at sætte skatten ned. Til skade for den offentlige service – eller mere pres på de personlige skatter.
Af Erling Böttcher
9. maj 2004

En ny spiral af nedsættelse af selskabsskatterne kan blive resultatet af udvidelsen med 10 nye EU-lande den 1. maj. Allerede nu er selskabsskatterne generelt faldende på grund af konkurrencen fra de øst- og centraleuropæiske lande.

Det vurderede Østrigs finansminister Karl-Heinz Grasser over for den britiske avis Financial Times tirsdag den 3. februar 2004.

Lavest i Estland

Selskabsbeskatningen i de 10 nye EU-lande er i almindelighed lavere end i de gamle EU-lande. Det værste eksempel er Estland, hvor skatteprocenten for visse dele af virksomhedernes overskud er et rundt 0.

Når Østrigs finansminister slår alarm, skyldes det nok, at netop Østrig rammes hårdt af en sådan skattekonkurrence, fordi landet grænser op mod hele fire af de nye medlemslande.

Østrig har nu taget konsekvensen og vil næste år skære selskabsskatten ned fra 34 til reelt 21 procent.

Et gennemsnit på 21 procent

Karl-Heinz Grasser siger til den britiske avis at det var et nødvendigt skridt for Østrig for at forblive konkurrencedygtig efter udvidelsen.

Selskabsskatten blandt Østrigs naboer er i Slovakiet 19 procent og i Slovenien 20 procent, mens Ungarn planlægger at nedsætte procenten fra 18 til 16.

Blandt de nye lande er den gennemsnitlige procent for selskabsskatten 21 ifølge det østrigske finansministerium.

Frygt for færre indtægter

Den østrigske finansminister, der repræsenterer Jörg Haiders borgerlige frihedsparti, ser konkurrencen om den laveste skat som udmærket og sund.

Derimod frygter andre landes politikere en ny nedadgående spiral af skattenedsættelser. Færre penge i statskassen giver nemlig færre penge til velfærd.

Tyskland og Frankrig, der begge har store budgetproblemer, har i forhandlingerne om en EU-forfatning ønsket en fælles minimumssats for beskatning af virksomheder. Et forslag som er afvist af blandt andet Irland og Storbritannien, som ikke under nogen omstændigheder vil afgive vetoret på skattepolitikken.

Ond spiral nedad

Det internationale revisionsfirma KMPG viste i en rapport sidste år at regeringernes konkurrence om at tiltrække virksomheder fører til lavere selskabsskatter over hele verden, og at det lægger mere pres på personskatterne.

I EU har virksomhedernes øgede fri bevægelighed henover de åbne grænser også generelt ført til stadigt lavere selskabsskatter, lige siden det Indre Marked blev indført i 1987.

Margaret Thatchers Storbritannien gik forrest, og satte over flere omgange procenten ned fra 52 til 35.

I Danmark satte Schlüter-regeringen i 1990-92 selskabsskatten ned fra 50 til 34 procent. Nyrup-regeringen fulgte senere op i 1999 og 2001 med nedsættelser til nu 30 procent. Men der er stadig lang vej ned til rekord-indehaveren i konkurrencen om lav selskabsskat, Irland, som nu ligger på 12,5 procent.