NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I søndags brød forhandlingerne i Cancun i Mexico i den internationale Verdenshandelsorganisation, WTO, sammen. Det skete, da de deltagende ulande sagde nej til en aftale, der skulle sikre de rige landes investeringer.
Ulandene sagde nej, fordi de rige lande – først og fremmest USA og EU – ikke var villige til at komme med indrømmelser på landbrugsområdet.
Ikke blot spærrer de deres markeder af for ulandenes produkter. De giver også deres bønder en så stor støtte, at det fører til en voldsom overproduktion. Den sælges derefter på verdensmarkedet til en så lav pris, at ulandenes bønder ikke kan klare konkurrencen.
Støtten til sukkeret
Eksemplerne på denne uanstændighed er mangfoldige.
Måske den værste er EU's støtte til produktionen af roesukker, som det under normale omstændigheder slet ikke ville kunne betale sig at producere. Støtten er så stor, at den har ført til en meget stor overproduktion. Det efterfølgende salg på verdensmarkedet har skabt store problemer for de ulande der producerer sukker af sukkerrør.
Lige så uheldig er EU's støtte til producenter af bomuld til producenter i Grækenland og Spanien.
Denne produktion blev især kritiseret af de fire små vestafrikanske stater Benin, Burkino Faso, Tchad og Mali, der selv har en stor produktion af bomuld, som de får alt for få penge for.
De påpegede, at USA og EU tilsammen brugte cirka 30 milliarder kroner på at støtte deres bomuldsavlere, og at det kostede dem selv store beløb i tabte indtægter.
Ulandene præger debatten
I det hele taget har WTO-konferencen i helt usædvanlig grad været præget af ulandene. Hvor organisationen og dens forgænger GATT for blot få år siden var domineret af de rige lande, er de fattige nu begyndt at blande sig. Og de kan gøre det, fordi alle beslutninger blandt de 146 medlemslande skal være enstemmige.
Ulandene kan ikke tvinge de rige lande til at bøje sig for deres krav. Men de kan spænde ben for at WTO gør det lettere for de rige lande at investere. Og det våben har de taget i brug denne gang.
At ulandene møder en vis sympati for deres holdning kan mærkes i danske industrikredse. Således gav direktør Jørgen Mads Clausen i Jyllandsposten for 7. september udtryk for at landbrugsstøtten må afvikles. Ellers kan ulandene ikke nå op på et sådant økonomisk niveau at de kan købe de industrivarer de har brug for.
Forhandlingerne vil fortsætte
Sammenbruddet i Cancun betyder naturligvis ikke at forhandlingerne er forbi. Dertil har alle en for stærk interesse i at der skabes bedre muligheder for den internationale handel.
Allerede om et par måneder forventer man at nye forhandlinger vil komme i gang. Og det vil betyde at der bliver lagt et meget stærkt pres på EU, som i følge EU's embedsmænd er den virkelig store skurk i landbrugsspørgsmålet.
Ikke blot giver EU en meget stor støtte til sine landmænd. Den gives også på den måde der er mest til skade for ulandene, nemlig i form af eksportstøtte.
EU er ganske vist begyndt at afvikle denne støtte, men det har indtil nu især haft betydning for hvede og oksekød. Når det gælder sukker og mælkeprodukter, er støtten kun sat meget lidt ned.