Venstre eller højre – og så EU

Polens politiske liv har levet en omtumlet tilværelse siden det første delvist frie parlamentsvalg i 1989. Den 8. juni skal polakkerne stemme om EU-medlemskab.
Af Bettina Berg
18. juni 2004

Den polske regering er blevet beskåret fra tre til to partier i løbet af dette forår. I øjeblikket består regeringen af Den demokratiske Venstrealliance (SLD) og Arbejderunionen (UP), som begge er bygget på resterne af det gamle kommunistparti.

Den tredje koalitionspartner i regeringen, Det Polske Bondeparti, (PSL), forlod i marts i år regeringen. Officielt fordi partiet ikke ville stemme for regeringens skatteforslag – men reelt spiller Polens kommende EU-medlemskab en stor rolle.

Partiet, der har sine vælgere blandt Polens 8-9 million store arbejdsstyrke i landbruget, er på det seneste blevet klemt mellem sine regeringspartneres positive holdning overfor EU og sine vælgeres negative indstilling til samme. Partiet har endnu ikke officielt taget stilling til, om det vil anbefale et ja eller nej til medlemskabet. Det sker først den 10. maj.

Fra Solidaritet til kartoffelkur

Forud for den siddende venstreregering går en 14 års omtumlet politisk historie. Polen var det første østeuropæiske land, der afholdt et delvist frit parlamentsvalg – delvist frit, fordi det kun var nogle af sæderne i parlamentet Sejm, der kunne gå til et andet parti end kommunistpartiet. Det blev afholdt i 1989 og var kommet i stand efter en række rundbordssamtaler mellem fagforeningen Solidaritet og den kommunistiske regering med general Wojciech Jaruzelski som partileder.

Solidaritet havde på det tidspunkt omkring 10 millioner medlemmer og fremstod efterhånden mere som den politiske organisation, den i virkeligheden var. En politisk organisation, som den polske regering ikke kunne se bort fra – og derfor gik kommunisterne med til et valg.

Solidaritet vandt 89-valget med et overvældende flertal i det nye senat – 149 ud af 150 pladser. Desuden vandt partiet alle de mulige pladser i underhuset Sejm. De pladser, som kommunistpartiet fik, blev i høj grad vundet af partimedlemmer, som partiledelsen ikke havde tillid til. Kommunistpartiet var slået og Jaruzelski, som med en stemmes flertal blev valgt til præsident i det nyvalgte parlament, måtte bede Solidaritet om at danne regering.

Regeringen begyndte sit arbejde i september 1989 med store opgaver hvilende på skuldrene. For det første måtte Polen gennemgå overgangen til demokrati og lægge byggestenene til en moderne retsstat. For det andet skulle planøkonomien afskaffes med en radikal kartoffelkur – og det gjorde ondt. Så ondt at Polens politiske hvedebrødsdage ikke varer meget mere end et år.

Ingen genvalg til regeringen

I 1990 træder Wojciech Jaruzelski tilbage som præsident, og det første frie præsidentvalg bliver afholdt. Lech Walesa vinder over sin tidligere nærmeste medarbejder Tadeusz Mazowiecki.

Dette valg markerer enden på enigheden på den ikke-kommunistiske fløj. Den voksende arbejdsløshed, de stadig større sociale skel og det, at reformerne ikke med det samme giver en øget levestandard, fører til utilfredshed i befolkningen. En utilfredshed, som bliver vendt mod politikerne fra Solidaritet, og som smitter af på det politiske liv ved, at højrefløjen splittes op.

Det bliver afspejlet i det første helt frie parlamentsvalg i 1991, hvor 17 forskellige partier vælges ind i parlamentet. Regeringen er stadig højredomineret, men indbyrdes stridigheder fører til, at præsident Lech Walesa i oktober 1993 må udskrive parlamentsvalg.

Det valg vinder Den demokratiske Venstrealliance (SLD), som havde det omdannede kommunistparti i spidsen. SLD danner regering med Det Polske Bondeparti (PSL). Solidaritet og andre små højrepartier når slet ikke over spærregrænsen på fem procent. I 1995 mister Solidaritet også præsidentposten til SLD leder Alexander Kwasniewski.

Det bliver enden på Solidaritet som parti, men det genopstår ved parlamentsvalget i 1997 som Solidaritets Valgaktion (AWS), hvor det får 34 procent af stemmerne og danner regering med det liberale midterparti Frihedsunionen (UW), som har fået 13,5 procent af stemmerne. Lech Walesas tid er dog omme – AWS blev nu ledet af Marian Krzaklewski.

SLD kommer i opposition selv om partiet er gået frem fra 20 til 27 procent af stemmerne.

Men vælgernes veje er uransagelige og en regering er ikke forvænt med at blive genvalgt i Polen. Det sker heller ikke i 2001, hvor valget bringer SLD tilbage til magten i alliance med Bondepartiet (PSL) og Arbejderunionen (UP). SLD’s leder Alexander Kwasniewski er blevet genvalgt som præsident i 2000, så nu sidder venstrefløjen tungt på magten.

Solidaritets Valgaktion (AWS) ryger igen under spærregrænsen.

Bønder skeptiske

Polen har siden murens fald ønsket og arbejdet hårdt for at blive optaget i de vesteuropæiske klubber. Under AWS og Frihedsunionens regering indledte Polen i 1997 forhandlinger om medlemskab med EU. På topmødet i København sidste år i december bliver Polen godkendt som medlem fra 1. maj 2004, og den 16. april kunne landet sammen med ni andre nye medlemslande underskive tiltrædelsestraktaterne i Athen. I 1999 blev landet medlem af NATO.

Men EU-medlemskabet har skabt politisk røre i det store kandidatland. Ud af parlamentet Sejms syv partier er de fire for, to imod og et parti mangler at tage stilling. De fire EU-positive partier er regeringspartierne SLD og UP samt oppositionspartierne Borgerplatformen (PO) og Lov og retfærdighedspartiet (PiS).

De to EU-skeptiske partier er Selvforsvarspartiet med Andrzej Lepper i spidsen samt Polsk Familieliga – et parti med stærke bånd til den konservative fløj i den katolske kirke. Og så er der altså det tidligere regeringsparti Det Polske Bondepartiet som endnu ligger og vipper. Partiets vælgere ude på landet er nøglen til at få et ja den 8. juni.

Bønderne er meget skeptiske overfor EU – og den polske regeringsleder Leszek Miller kæmpede også med næb og kløer på topmødet i København for at rede sig et par ekstra lunser til bønderne. Alligevel er der stadig et flertal for nej på landet.

Men for hele befolkningen er holdningen positiv. Den seneste meningsmåling fra analyseinstituttet CBO viser, at 64 procent af polakkerne har tænkt sig at stemme om EU-medlemskabet den 8. juni. Ud af dem vil 68 procent stemme ja, 22 procent nej mens ti procent endnu ikke har besluttet sig.

Men EU er godt klar over, at det er vigtigt at få en solid ja-sejr i det største af kandidatlandene. Derfor kan Polen forvente masser af statslederbesøg frem til afstemningen. Spaniens Jose Maria Aznar har allerede været der, og såvel Storbritanniens Tony Blair som Tysklands Gerhard Schröder venter i kulissen. Desuden kommer udvidelseskommissær Günter Verheugen også et smut forbi Polen inden den 8. juni.

Polen siden Solidarnosc:

1980: Strejker udgår fra Leninværftet i Gdansk. Den ny fagforening Solidarnosc (Solidaritet) ledes af elektrikeren Lech Walensa.

1981: Generalen og kommunistlederen Wojciech Jaruzelski indfører undtagelsestilstand og forbyder Solidaritet.

1983: Undtagelsestilstanden ophæves.

1989: Det første frie valg i 0steuropa. Solidaritet vinder 149 af 150 mandater.

1993: Parlamentsvalg giver sejr til de tidligere kommunister, nu SLD. Solidaritet ryger helt ud.

1995: Lech Walensa præsident siden 1990 taber valget til den tidligere kommunist Aleksander Kwasniewski.

1997: Højrealliancen støttet af Solidaritet og liberale vinder parlamentsvalg. Forhandlinger om EU-medlemskab begynder.

1999: Polen bliver medlem af NATO.

2001: Parlamentsvalg fører venstreblokken tilbage til magten, Solidaritetspartiet ryger ud.

2002: EU-topmøde godkender Polen som medlem fra 2004.

2003: Folkeafstemning om EU-medlemskab den 8. juni.