Vi bør også selv komme med forslag

I to kommentarer udtaler formanden for Europaudvalget, Claus Larsen-Jensen, og Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti sig om EU-grundloven og Folketinget.
Af Brigitte Alfter
11. juni 2004

Den nye EU-grundlov indeholder et element, der kan blive vigtigt for Folketinget. Kommissionen skal i fremtiden sende alle medlemslandes parlamenter direkte oplysninger om nye lovforslag, og politikerne skal vurdere hvert af disse forslag.

Vurderingen skal gå på, om forslagene lever op til Subsidiaritetsprincippet – eller »Nærhedsprincippet,« som danske EU-politikere har valgt at kalde det.

Hensigten med dette princip er, at det skal afgøre, hvorvidt beslutninger skal træffes i EU-regi, eller om de skal træffes nationalt.

Har psykologisk betydning

Socialdemokraten Claus Larsen-Jensen er formand for Folketingets EU-udvalg, og han er godt tilfreds med denne fremgangsmåde. Han mener, at den vil give Folketinget og de andre nationale parlamenter en formel opgave og dermed mere vægt.

Hvis en tredjedel af alle EU-landenes parlamenter siger, at et givent forslag ikke lever op til kravene, skal Kommisionen vurdere, om forslaget skal ændres, eller om den vil fastholde det i uændret skikkelse.

Kommissionen behøver altså ikke tage hensyn til, hvad parlamenterne siger. Clars Larsen-Jensen mener dog ikke, at det vil gå sådan.

»Vi ville gerne have haft det stærkere. Det kunne vi ikke komme igennem med nu. Men fremgangsmåden har jo en politisk-psykologisk betydning. Når man skal spørge de nationale parlamenter, vil det jo ikke se kønt ud, hvis de i hobetal afviser det, der kommer,« siger han.

Men det bliver en fast del af Folketingets arbejde, at hvert EU-forslag skal have en kommentar om nærhedsprincippet med på vejen. Det vil betyde, at der også sker noget internt, mener Claus Larsen-Jensen.

Efterlyser initiativer

Han mener, at det bliver en stor opgave i sig selv, at Folketingets udvalg skal se på alle EU-forslag for at vurdere nærhedsprincippet. Men han ønsker også at gå videre.

»Jeg synes, at det er for kedeligt, at vi kun skal forholde os til andres forslag. Vi bør også overveje, hvad vi selv vil,« siger han.

»Jeg synes, det vil være livgivende, hvis ministrene og de faglige udvalg i Folketinget selv kommer med udspil. Hvis Miljøudvalget eller Trafikudvalget eller Fødevareudvalget stiller konkrete forslag til, hvad vi skal forfølge af mål i den fælles politik på området, får vi en helt anderledes diskussion,« siger han.

Men det er der jo ikke tale om i forfatningen?

»Nej, men det kan vi jo selv gør noget ved, selv om det ikke endnu står i traktaten her,« siger han.

»Forslaget er ikke vidtgående nok«

Mens Claus Larsen-Jensen er tilfreds med de fremlagte forslag, har Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti en langt mindre positiv holdning.

»De nationale parlamenter har ikke fået det, de skulle,« mener han.

Også Peter Skaarup ser en mulighed i, at Folketinget skal vurdere fra sag til sag, men han tror ikke på, at det vil ske.

Vil kunne blokere

»Kommissionen sender os nok sine sager, men den afsender samtidig det signal, at den i realiteten ikke er villig til at høre på os,« siger han.

Peter Skaarup er ikke tilfreds med, at Folketinget kan fortælle Kommissionen, hvad det mener om dens forslag. Han ønsker, at det skal være muligt at blokere et forslag, hvis bare ét land mener, at det strider imod nærhedsprincippet.

Hvad der ændres

Folketinget har – i modsætning til en række andre nationale parlamenter – styr på, hvad den danske regering stemmer i EU. Inden en minister tager af sted til møde i Bruxelles, skal han eller hun nemlig have mandat af Folketingets Europaudvalg. Og den fremgangsmåde bliver der ikke ændret på.

Konkret – og uafhængigt af forslaget til en ny forfatning – arbejder Folketinget dog på at ændre sine arbejdsgange. I fremtiden skal det være de faglige udvalg – eksempelvis Landbrugsudvalget eller Retsudvalget – der tager sig af sagerne på hver deres område.