Begejstringen for euroen falder

Tilslutningen til Euroen er fra 2002 til 2005 faldet fra 59 til 51 procent. Og kritikernes andel er steget fra 29 til 39 procent.
Af Luise Hemmer Pihl
28. december 2005

Et flertal af borgerne i de 12 eurolande mener stadig, at euroens indførelse alt i alt er en fordel. Men flertallet er faldet fra 59 procent i september 2002, da Eurostat, EU's statistiske kontor, første gang stillede spørgsmålet til 12.035 borgere over 15 år i de 12 lande, til 51 procent i oktober 2005. Samtidig er andelen af dem, der mener, at det alt i alt ikke har været nogen fordel, støt steget fra 29 til 39 procent.

I en 133 sider lang rapport, The euro, 4 years after the introduction of the banknotes and coins, undersøger Eurostats statistikere borgernes holdning til euroen på en række områder.

Der spørges om, hvilke praktiske fordele de adspurgte mener, at euroens indførelse har haft. Ikke overraskende er der flest, 39 procent, som siger, at euroen har gjort det lettere at rejse. Næst på listen kommer 27 procent, som mener, at euroen har gjort det lettere at sammenligne priser, og 23 procent, som mener, at den fælles mønt har styrket Europas anseelse i verden. Alle andre mulige svarmuligheder opnår under 10 procents tilslutning. Kun ni procent mener, at euroen har betydet større prisstabilitet, og kun fire procent siger ja til, at euroen har gavnet den økonomiske vækst og beskæftigelsen.

Som man kan vente, er der store forskelle i de svar fra 12 lande, som har ført til de gennemsnitlige tal. Faktisk er der 48 procent, et lille fald på to procentpoint siden 2004, i Holland, og 49 procent, en stigning på 11 procentpoint, i Grækenland, der mener, at det alt i alt har været til skade at indføre den fælles mønt. I den anden ende af skalaen finder man Luxembourg med uændret 77 procent og Irland med 72 procent, et fald på to procentpoint), der ser positivt på euroens indførelse.

Kun i Tyskland og Østrig er andelen af euro-positive borgere gået op, i Tyskland med 6 procentpoint til 47 procent og i Østrig med et enkelt procentpoint til 54 procent.

Enighed om prisstigninger

Der er bred enighed i hele området om, at euroens indførelse har ført til prisstigninger. Tallene svinger fra 97 procent i Spanien til 86 procent i Luxembourg. Det gennem-snitlige tal er 93 procent.

Kun 53 procent mener, at euroen har ført til udjævning af priserne mellem landene. Det er en stigning på to procentpoint siden 2004. Der er også en stigning på 13 procentpoint i antallet af dem, der ikke vil af med de små mønter på én og to cent, fordi de frygter, at det vil føre til prisstigninger. De udgør nu 31 procent af de adspurgte.

Den europæiske identitet

Euroens indførelse har ikke styrket følelsen af en europæisk identitet, siger et flertal på 78 procent. Det er et fald på to procentpoint siden 2003 og uændret siden 2004. Her er der ikke de store forskelle landene imellem. Irland mønstrer flest, som føler, at de er blevet mere europæiske, 38 procent, en stigning på fire procentpoint. Mindst indtryk har euroens indførelse gjort på følelsen af fællesskab i Tyskland og Holland. Her mener hele 83 procent, et fald på ét point, at de hverken er blevet mere eller mindre europæiske af at have en fælles mønt.

Euroen i de nye medlemslande

Et stort flertal forventer, at euroen bliver indført i de nye medlemslande. Men begejstringen er behersket. 59 procent er positive mod 62 procent i 2004, og 33 procent negative mod 30 procent i 2004. I ni af de 12 lande er tilslutningen til udvidelsen af eurozonen faldet. Deltagerne er blevet bedt om at vælge, hvilket af følgende to udsagn de er mest enige i:

»Eurozonen bør udvides til de nye medlemsstater i EU, fordi det vil have en positiv indvirkning for forbrugerne, som vil blive i stand til lettere at sammenligne priserne i de forskellige lande.«

Eller:

»Eurozonen bør ikke udvides til de nye medlemslande, fordi det kan svække eurozonen.«

Men det spørgsmål er jo allerede afgjort. De nye EU-lande skal med i euroen, står der i deres tiltrædelsestraktater. Og Eurostat har også lavet en undersøgelse af meninger om euroen i de ti nye lande. Undersøgelsen er foretaget i september 2005 og offentliggjort i november 2005. 10.000 borgere over 15 år blev spurgt ud.

Bekymring i Øst

De 10.000 har fået stillet dette spørgsmål: »Er De personligt glad eller ikke, fordi euroen kan komme til at erstatte (den nationale valuta)?«

6 procent er meget glade, og 31 procent er temmelig glade. Det er et fald på henholdsvis to og fire procentpoint i forhold til september 2004. Antallet af temmelig lidt glade er steget fra 31 til 35 procent, og antallet af »meget lidt glade« fra 16 til 18 procent.

Det gælder for alle de nye lande, at begejstringen ved tanken om euroen er faldet. Kun i Slovenien (58 procent) og Ungarn (49 procent) er der et flertal, som imødeser euroens komme med glæde.

Et stort flertal i de ti lande mener, at euroen vil lette rejser i andre euro-lande (92 procent), gøre det lettere at købe ind i andre euro-lande (80 procent), afskaffe gebyrer inden for euro-området (74 procent) og lette sammenligningen af priser i området (70 procent). Her er der ikke sket ændringer af betydning siden 2004.

Når det drejer sig om bekymringer, svarer 75 procent ja til, at de er bange for at der skal blive snydt med priserne i overgangsfasen. Der er mindre bekymring ved tanken om, at landet kommer til at miste kontrollen med sin økonomiske politik. Det svarer kun 35 procent ja til.

Balterne frygter tab af national identitet

39 procent af alle de adspurgte er bange for at miste en del af deres nationale identitet, når euroen indføres. Bekymringen er mindst i Ungarn, hvor den kun deles af 26 procent, mens Letland topper med 59 procent, fulgt af Litauen med 51 procent og Estland med 49 procent. For de ti lande under ét er procenten 39.

Sådan var tallene

I september 2002 var som nævnt 59 procent af den opfattelse, at Euroen var gavnlig, mens 29 procent mente, at den var skadelig.

I november 2002 var tallene 54 og 32 procent. I november 2003 var de 52 og 36 procent, mens de i november 2004 var 53 og 36 procent.

Endelig viser tallene for oktober 2005, at 51 procent anser Euroen for gavnlig, mens 39 procent mener, at den er skadelig.

Kilder:

THE EURO, 4 YEARS AFTER THE INTRODUCTION OF THE BANKNOTES AND COINS http://europa.eu.int/comm/public_opinion/flash/fl175_en.pdf (de nuværende eurolande);

INTRODUCING THE EURO IN THE NEW MEMBER STATES: http://europa.eu.int/comm/public_opinion/flash/fl_175b_en.pdf(de ny lande).