Beredskabsstyrke mod forkerte holdninger til forfatningen

Politikere som mener noget andet om EU-forfatningen end EU-parlamentets flertal risikerer at få læst og påskrevet af Parlamentets »tæskehold«. Tjekkiets præsident Václav Klaus får at vide at han lyver.
Af Staffan Dahllöf
2. maj 2005

Belæringen af den tjekkiske præsident af EU-forfatningen er et eksempel på Parlamentets nye offensive arbejdsmåde.

Tæskeholdet til forfatningens forsvar bliver af parlamentsformanden Josep Borrell kaldt for et tilbagevisnings-team (»rebutal team«), eller beredskabsstyrke, men er i Parlamentet også kendt under betegnelsen »rapid reaction force«.

Holdet med de mange navne og de rigtige meninger blev oprettet i december sidste år på forslag af Parlamentets generalsekretær.

Formålet er at rapportere om fejlagtige påstande om forfatningen i medlemslandene, og at tilbagevise de påstande.

Den tjekkiske præsident Václav Klaus har nu fået at vide at hans holdninger ikke kun er forkerte, men at de slet ikke holder vand.

»Klaus står alene«

Václav Klaus, som er en kendt modstander af EU-forfatningen har for nylig genopfrisket sin kritik i ti punkter i forordet til en bog.

Det fik Parlamentets beredskabsstyrke til at rykke ud.

Parlamentets næstformand, den konservative spanier Roca Vidal-Quadras, og formanden for Parlamentets forfatningsudvalg, den tyske socialdemokrat Jo Leinen, præsenterede en omfattende tilbagevisning punkt for punkt af Klaus's kritik af tjekkiske journalister i Bruxelles.

Ifølge Vidal-Quadras har den tjekkiske præsident givet udtryk for vildledende og forudfattede holdninger.

Jo Leinen fandt det bemærkelsesværdigt at Václav Klaus er det eneste statsoverhoved i EU som i den grad er modstander af EU-forfatningen.

»Stigende panik«

Ifølge det tjekkiske nyhedsbureau CTK blev beredskabsstyrkens aktion mødt med nogen undren i Prag.

»Hvis det er hvad man mener med en demokratisk diskussion og respekt for holdninger fra andre, er disse personer til skade for EU,« sagde en talsmand for præsident Klaus.

Jan Zahradil, medlem af EU-parlamentet for præsident Václav Klaus's parti ODS, har efterfølgende forundret sig over fremgangsmåden.

Det er specielt anklagen om at Václav Klaus lyver som falder hans landsmand og partifælle for brystet.

»Der er helt klart en stigende panik og hysteri blandt forfatningens forsvarere. Men der er ingen grund til at anklage nogen for løgn fordi man fremlægger sine egne fortolkninger,« siger Jan Zahradil til nyhedstjenesten EUobserver.com

Samtidigt tager forfatningsforsvarerne i Parlamentets beredskabsstyrke nye initiativer.

Skattehjælp til ja-sigere

I et brev til parlamentsformanden Borrell foreslår Jo Leinen at parlamentet opretter en særlig »help-desk« til assistance for EU-parlamentarikere som har problemer med at finde frem til de gode argumenter.

I sit brev understreger Leinen at det er de 500 parlamentarikere der stemte ja til forfatningen i januar, som trænger til en hjælpende hånd.

De som stemte nej, eller i øvrigt er kritiske over for EU-forfatningen, skal ikke gøre sig nogle forhåbninger om assistance fra EU-parlamentets eksperter.

Beredskabsstyrken eller »tilbagevisningsteamet« fra december sidste år bliver finansieret af Parlamentets pulje til oplysning om forfatningen.

Disse penge fra de europæiske skatteydere er, ligesom parti-tilskuddene til euro-partierne, forbeholdt dem med de rigtige holdninger til EU-forfatningen.

Beskyldningerne mod Klaus

I en særlig henvendelse til tjekkiske medier går EU-parlamentetsberedskabsstyrke til angreb på den tjekkiske præsidents argumenter og holdninger. Václav Klaus's ti kritikpunkter om EU-forfatningen bliver gennemgået og afvist af den tyske parlamentariker Jo Leinen med støtte af parlamentets næstformand Roca Vidal-Quadras.

Gennemgående tema i Klaus' kritik er at forfatningen svækker medlemslandene til fordel for EU's udvikling til en Europastat.

Gennemgående tema for Jo Leinens afvisninger er at Václav Klaus har forkerte holdninger, men også at han ikke har forstået hvad forfatningen handler om. Ren løgn, lyder hans mest bramfrie bemærkning.

Som det fremgår af NOTAT's gennemgang nedenfor er den store forskel mellem Klaus og Leinen en forskel i politiske fortolkninger.

Indstillet kritik

Når Václav Klaus siger at medlemslandene reduceres til regioner, svarer Jo Leinen at forfatningen respekterer deres identitet.

Begge påstande kan der findes støtte for i forfatningen.Den endelige fortolkning vil i sidste ende være en politisk vurdering.

Til billedet hører at Jo Leinen selv er overbevist føderalist. Han har tidligere dannet fælles front med blandt andre de danske unionsmodstandere i kritik af mangel på demokrati og åbenhed i EU.

Som medlem af EU-parlamentets beredskabsstyrke har Jo Leinen nu udskiftet sin tidligere kritik med et reservationsløst forsvar af det opnåede forfatningsforslag.

Václav Klaus's ti punkter

Den tjekkiske præsident Václav Klaus har ti kritikpunkter mod EU-forfatningen, men bliver korrekset af Jo Leinen, tysk socialdemokrat, formand for EU-parlamentets forfatningsudvalg, og medlem af Parlamentets »tilbagevisnings-team«, eller »rapide reaction force« (hurtig udrykningsstyrke).

Præsident Klaus's ti punkter er gengivet nedenfor i uofficiel oversættelse fra engelsk, med en lidt forkortet oversættelse af Jo Leinens bemærkninger.

Henvisningerne til EU-forfatningens artikler er udarbejdet af NOTAT.

1. Den Europæiske Union vil blive en stat og få alle de grundlæggende kendetegn som en stat har. Den vil have en forfatning, borgere, et territorium, ydre grænser, en valuta, en præsident, en udenrigsminister, etc. Den vil have et eget flag, en hymne og en national helligdag.

Jo Leinen: EU bliver ikke en stat, fordi EU ikke får mulighed for at tildele sig selv kompetence. EU har allerede et flag, en hymne og valuta og de symboler gør ikke EU til en stat.

Læs selv om symbolernes traktatfæstelse i art. I-8, kompetencefordelingen i artiklerne I-11, I-12 og I-13, og om stats- og regeringschefernes muligheder for at revidere forfatningen, de såkaldte passereller, i artiklerne IV-444 og IV-445.

2. I denne nylig oprettede stat af føderal karakter bliver de nuværende medlemslande reduceret til regioner eller provinser.

Jo Leinen: Det passer ikke. Forfatningen siger at Unionen respekterer medlemslandenes identitet. EU kan ikke lave om på medlemslandenes indre strukturer. Tjekkiet vil forblive Tjekkiet.

Læs selv om respekt for medlemslandenes identitet og strukturer i artikel I-5, og regulering af medlemsstaternes suverænitet med EU-rettens forrang i artikel I-6.

3. Forfatningen for Europastaten vil være overordnet medlemslandenes forfatninger. Selv hele retsordningen i Unionen vil være overordnet medlemslandenes retsordninger.

Jo Leinen: Kun europæiske love på områder hvor EU har kompetence til at vedtage love vil stå over nationale love. Sådan har det været siden begyndelsen af integrationen og sådan er det i dag.

Læs selv om EU-rettens forrang i artikel I-6.

4. Begrebet »forfatningstraktat« er upræcist og kun midlertidigt. Dette dokument vil kun være en traktat mellem suveræne stater indtil det - som en traktat - ratificeres af medlemslandene. Derefter bliver det til en forfatning.

Jo Leinen: Forfatningen er en aftale mellem medlemslande, men har karakter af en forfatning fordi den indeholder charteret for grundlæggende rettigheder, Unionens værdier, dets institutioner, mv. Juridisk set er det en international aftale fordi alle medlemslande skal ratificere den.

Læs selv den officielle titel som er Traktat om en forfatning for Europa, altså traktat til formen, forfatning til indholdet. På de fleste sprog, f. eks. engelsk, hedder dokumentet »Traktat som etablerer en Europæisk Forfatning«.

5. Forestillingen om »delt suverænitet« som hidtil har været dominerende i dagens gamle EU opgives og en ny paneuropæisk suverænitet skabes i stedet. Staterne i det nye EU mister den eksklusive ret de har i dag til at skabe deres egne love.

Jo Leinen: Unionen kan kun agere hvor man har fået kompetence fra medlemslandene. På alle andre områder er landene suveræne. Påstanden om at medlemslandene vil miste sin ret til lovgivning er en absolut dumhed. Hverken det tjekkiske parlament eller den tyske forbundsdag vil tabe deres rolle som lovgivere.

Læs selv om spillereglerne for den delte kompetence i artikel I-12 stk.2.

6. Borgere i de enkelte medlemslande vil blive Unionsborgere med direkte rettigheder og forpligtelser overfor Unionens institutioner.

Jo Leinen: Unionsborgerskab kom på plads allerede i Maastricht-traktaten, og er kun et supplement til de nationale statsborgerskaber.

Læs selv: Unionsborgerskab beskrives i artiklerne III-123 til og med III-129, nyt i forfatningen er forstærket rolle for Parlamentet ved beslutninger om diplomatisk beskyttelse af unionsborgere og andre forandringer af begrebet unionsborgerskab.

7. Medlemslandene får kun mulighed for at udøve den kompetence som overlades til dem af EU-forfatningen, og ikke omvendt som var den oprindelige idÈ ved den europæiske integration. Afledt (sekundær) EU-ret vil være overordnet oprindelig (primær) ret i medlemslandene.

Jo Leinen: Forfatningen styrker nærhedsprincippet og giver nationale parlamenter muligheder for at sige stop, hvis de mener at EU overskrider sin kompetence. Juridisk nonsens at tale om sekundær ret kan være overordnet primær ret som er forfatningen.

Læs selv i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet som der henvises til i artikel I-11 stk.3 - en tredjedel af de 25 parlamenter kan råbe op inden seks uger, hvorefter Kommissionen skal »genoverveje« (en fjerdedel af de 25 parlamenter ved det retlige samarbejde).

8. EU og ikke medlemslandene vil indgå internationale aftaler med andre stater.

Jo Leinen: Forskellen er kun at det er Unionen og ikke som tidligere EF som en del af EU som indgår aftaler.

Læs selv om Unionens status som juridisk person i artikel I-7, og dens enekompetence til at indgå aftaler på alt der vedrører EU-forfatningen i artikel I-13 stk.2 og III-323.

9. De mindre medlemslande, som Tjekkiet, får en lavere stemmevægt i beslutningsprocedurerne sammenlignet med den nuværende vægtning ifølge Nice-traktaten.

Jo Leinen: Små lande står næsten aldrig side ved side mod de store, men alliancer opstår fra sag til sag.

Læs selv om de nye regler om stemmevægtning hvor man fra 2009 reelt stemmer efter befolkningsvægt, artikel I-25.

10. Politikområder hvor medlemslande bevarer sin vetoret, vil når som helst kunne underlægges flertalsbeslutninger (det er nok hvis stats- og regeringscheferne bliver enige, hvilket indebærer at det kan besluttes uden at de nationale parlamenter har mulighed for at tage stilling, for ikke at tale om borgernes mulighed for at udtrykke deres accept.)

Jo Leinen: Absolut forkert, det er en ren løgn. Hvis nationale parlamenter modsætter sig det, kan forandringen ikke finde sted.

Læs selv i artikel IV-444. Begge har ret. En forfatningsændring med overgang til flertalsafgørelser kan fremover ske med en enstemmig håndsoprækning rundt om bordet ved et EU-topmøde, og altså uden regeringskonference og efterfølgende nationale godkendelsesprocedurer som i dag.

Men selvfølgelig kan de nationale parlamenter stoppe deres egen statsministers handlemåder på et EU-topmøde, som Leinen påpeger.

Václav Klaus's 10 punkter og Jo Leinens svar blev publiceret i marts i to meget læste tjekkiske dagblade, Lidové Noviny (LN) and Mladá fronta Dnes, og ses på:

http://lidovky.centrum.cz/eu/clanek.phtml?id=334353