Danmark trækkes ind i svensk-lettisk arbejdskonflikt

Den danske arbejdsmarkedsmodel bliver trukket ind i en mere og mere betændt arbejdskamp om en lettisk virksomhed i Sverige. Advokater vil have EF-domstolen til at dømme svenske og danske konflikter mod løndumping ulovlige.
Af Staffan Dahllöf
29. januar 2005

»Danmark og Sverige har den samme ufuldstændige og fejlagtige implementering af EU’s udstationeringsdirektiv. Hvis den svenske aftalemodel går fallit, så gælder det også for den danske model. Vi gør nu alt for at få den sag afklaret i EF-domstolen,« siger cand. jur. Martin Agell på advokatkontoret Elmzell som repræsenterer den lettiske virksomhed Laval un Partneri.

Den konkrete konflikt handler om hvorvidt arbejdet med at ombygge en kaserne til en skole i Vaxholm udenfor Stockholm skal udføres til lettiske eller svenske lønninger (se sidste nr. af NOTAT).

De svenske fagforeninger kræver at virksomheden underskriver en svensk overenskomst.

Men det vil være diskrimination, og et brud mod arbejdskraftens fri bevægelighed, mener Laval un Partneri som har en overenskomst med de ansatte med hjemmefra.

Tvivl om dommere

Lige nu står der 1-0 til de svenske fagforbund. Den svenske Arbejdsret har givet grønt lys for blokaden af arbejdspladsen.

Men den kendelse er blevet indbragt til Højesteret.

Her mobiliserer advokatkontoret Elmzell nu det tunge skyts:

»Arbejdsretten har lavet en åbenlys forkert fortolkning af loven. Man har lagt bevisbyrden på virksomheden, og selv undladt at tillempe EU-retten. Og man har undladt at forelægge sagen til fortolkning for EF-domstolen. Vi mener også at Arbetsdomstolen (den svenske Arbejdsret) ikke er en uafhængig domstol, fordi embedsmandsdommerne er dybt knyttede til den svenske statsforvaltning. En af dommerne har for nylig søgt en chefstilling i et ministerium,« siger Martin Agell til NOTAT.

Danmark og Sverige de eneste

Selv om den udløsende blokade i Vaxholm står ved magt, så har den lettiske virksomheds advokater flere skud i bøssen. Og det er her at en arbejdskonflikt i en svensk skærgårdskommune rammer en af grundpillerne i både svensk og dansk tillempning af EU-retten; nemlig at overenskomster rangerer fuldt på højde med lovgivning.

»Sverige og Danmark er de eneste lande i EU som ikke har indført minimumslønninger ved lov,« siger Martin Agell.

Den konstatering bruger han til at hævde at Sverige ikke har gennemført EU’s udstationeringsdirektiv fra 1996 på en rigtig måde, for eksempel ved at ophøje overenskomster til lov sådan at det dækker arbejdsmarkedet til 100 procent.

Derfor har de svenske fagforbund heller ingen ret til at kræve sine overenskomster for udstationerende lettiske bygningsarbejdere. Og derfor kommer Sverige til at bryde mod EU-retten, lyder argumentet

Støtte fra dansk LO

I Sverige har LO’s hovedbestyrelse bakket op om de to direkte involverede fagforbund, Byggnads og Elektrikerforbundet.

Og der er opbakning fra dansk side:

»Vi står i nøjagtig de samme problemstillinger som man gør i Sverige. Selvfølgelig skal de svenske forbund bruge blokade og strejker for at få deres overenskomster på plads. Det støtter vi fuldt ud,« siger EU-konsulent i dansk LO Per Klok.

Men derfra er der et pænt stykke vej til en løsning af konflikten.

Dels fordi den svenske Arbejdsret først skal tage stilling til konfliktens kerne: Svenske eller lettiske overenskomster? Dels fordi den lettiske virksomhed agter at drive sagen videre, hvis man skulle tabe i Arbejdsretten.

»Laval kan kun arbejde på lettiske overenskomster, ellers vil man gå ned. Og skulle det ske, så stævner vi den svenske stat, « siger Lavals juridiske rådgiver Martin Agell.