Dansk uenighed om løndumpning

SF prøver at vende forslaget til servicedirektiv på hovedet, men vil ikke stemme for Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Det afgørende slag skubbes til efteråret.
Af Staffan Dahllöf
30. juni 2005

SF vil binde regeringen op på tre krav i de fortsatte forhandlinger om forslaget til servicedirektiv, fortæller SFís EU-ordfører Anne Grete Holmsgård:

Et værtslandsprincip skal udtrykkeligt skrives ind i direktivet:

– Arbejde skal udføres efter regler og overenskomster der, hvor arbejdet finder sted.

– Offentlige serviceydelser skal ikke omfattes af direktivets bestemmelser.

– Værtslandet skal have det fulde ansvar for at føre kontrol over at regler og bestemmelser bliver fulgt.

»Vi vil have de her tre krav med i det kommende forhandlingsmandat, og vi går efter at få en opklaring inden sommeren,« siger Anne Grete Holmsgård til NOTAT.

Kommissionen på hovedet

Kravet om at arbejde skal udføres efter et værtslandsprincippet, og ikke et oprindelseslandsprincip, er det samme som at stille Kommissionens direktivforslag på hovedet. Men det er et udspil som kan se ud til at have bred opbakning:

Regeringen og samtlige folketingspartier har alle udtalt sig for at arbejde i Danmark skal følge danske regler og lønningsniveauer.

Venstres EU-parlamentariker Karin Riis-Jørgensen er en af de få danske politikere som har taget direktivforslaget i forsvar.

EU's forårstopmøde i marts blev helt domineret af kritikken mod servicedirektivet, og endte også med en udtalelse til forsvar for den »europæiske sociale model«.

Kun DF og Enhedslisten

De to andre SF-krav – udelukkelse af offentlige serviceydelser og kontrolansvar i værtslandet – er heller ikke fremmede fugle i debatten.

Begge krav bliver rejst af de to ansvarlige rapportører i EU-parlamentet, den tyske socialdemokrat Evelyne Gebhardt og den belgiske socialist Anne Van Lancker.

Den ansvarlige kommissær Charlie McCreevy har også indvilget i at fjerne sundhedsydelser og offentlige skattefinansierede ydelser fra direktivforslaget.

Men en overordnet dansk kritik af servicedirektivet, er ikke det samme som en enighed om den politisk strategi og taktik. Det viste sig i sidste uge da Dansk Folkeparti stillede følgende beslutningsforslag i Folketinget:

»Regeringen meddeler Ministerråd og Kommission, at Danmark ikke vil kunne medvirke til gennemførelse af et servicedirektiv, der bygger på et oprindelseslandsprincip.«

Udover DF mente kun Enhedslisten at en sådan præcisering ville være var en god idé.

Bendtsen og Sohn

»Det afgørende er, at arbejde, der udføres i Danmark, skal ske under overholdelse af danske regler i samme omfang som i dag,« sagde erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen, men afsluttede sit indlæg ved at forklare at regeringen alligevel ikke kan støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag:

»Det vil være forkert at fastlåse vores forhandlingsposition allerede nu, for så er der risiko for, at Danmark sættes fuldstændig uden for indflydelse under de videre forhandlinger af forslaget.«

SF's Ole Sohn havde en lignende argumentation:

»Jeg ville betragte det som manglende politisk omhu, hvis man melder sig ud af forhandlingerne, fordi det her er jo et direktivforslag, som henhører under det indre marked. Det vil sige, det kan vedtages med et kvalificeret flertal. Så hvis man melder sig ud, så har man i hvert fald gjort danskerne en bjørnetjeneste.«

Niels Sindal, Socialdemokraterne, mente at det ville være et brud mod den normale procedure at give den danske holdning til kende på den måde som DF foreslog, og at der i øvrigt vil komme et nyt forslag fra Kommissionen senere i år.

På køl til oktober

Det var dog stadig det gamle og det kendte direktivforslag som var til diskussion på et erhvervsministerrådsmøde i Luxembourg i mandags.

Der blev ikke taget nogen beslutning på mødet og den luxembourgske formand Jeannot Krecké fortalte at man var gået uden om en diskussion om det betændte oprindelseslandsprincip. Det vil Ministerrådet vende tilbage efter at Parlamentet har ytret sig i oktober.

»Men forslaget vil ikke blive vedtaget som det foreligger; det vil blive forbedret,« sagde Kreck.

Servicedirektivet er derved lagt på køl til efter det kommende tyske valg og efter den EU får ikke fælles regler om racistiske ytringer og benægtelser af krigsforbrydelser – planlagte – danske folkeafstemning.

Løndumping og nye jobs

Servicedirektivets formål er at få sat skub i konkurrencen og den fri bevægelighed for servicearbejde over landegrænse. Den oprindelige opskrift går tilbage til Rom-traktaten fra 1958.

Ifølge en vurdering fra den private konsulentvirksomhed Copenhagen Economics vil direktivet få en engangseffekt i Danmark på 0,2 procent øget beskæftigelse, svarende til 4400 nye jobs. (Se NOTAT nr. 1142)

Direktivets vigtigste men også mest kritiserede værktøj er oprindelseslandsprincippet ñ virksomheder skal kunne udbyde ydelser efter regler og arbejdsforhold hjemmefra. Kritikkerne mener at det vil føre til løndumping.

Værtslandet må heller ikke stille krav på dokumentation af blandt andet ansættelsesforhold. Det vil derfor blive vanskeliggøre forsøg at få tegnet danske overenskomster på udenlandske virksomheder, noget som hidtil har været accepteret efter det eksisterende Udstationeringsdirektiv.

Direktivet og forfatningen

Servicedirektivet er baseret på den gældende traktat og kræver derfor ikke den foreslåede EU-forfatningen for at vedtages.

Men hvis forfatningen træder i kraft, vil det være lettere at fortsætte den liberalisering som forslaget lægger op til.

Årsagen står at finde i forfatningens artikel III-122 om vilkår for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

Ifølge den gældende traktat (EF-delen artikel 16) kan de vilkår kun faststilles med enstemmighed. Ifølge forfatningen skal de beslutninger kunne besluttes med flertalsafgørelser.