Dødt patentforslag kan genfødes

Forslaget til softwarepatent faldt livløst til gulvet i EU-parlamentet kort før sommerferien. Nu søger forslagets ånd en ny krop at genfødes i: forslaget til Fællesskabspatent.
Af Staffan Dahllöf
23. august 2005

Afstemningsresultatet i Parlamentets store mødesal i Strasbourg den 6. juli var vanskelig at tage fejl af: 648 EU-parlamentarikere stemte for helt at afvise softwarepatenter. Kun 14 stemte til fordel for Kommissionens og Ministerrådets forslag.

Tilhængere som havde lejet en lystyacht på floden Ill udenfor parlamentsbygningen hang med næbbet.

Modstandere som holdt deres banner i kanoer på i det samme vand jublede.

Ole Tange, talsmand for den danske IT-politiske forening var glad:

»Parlamentsmedlemmerne har vist, at ærlig argumentation vejer tungere end en dyr kampagne, og det er dermed også en sejr for demokratiet.«

Gamle traver på banen

I debatten dagen før havde kommissær JoaquÌn Almunia sagt: »Hvis I beslutter jer for at afvise Ministerrådets fælles holdning, så vil Kommissionen ikke fremlægge noget nyt forslag.«

Men hvad vil Kommissionen så?

Det løftede udenrigskommissæren Benito Ferraro-Waldner sløret for dagen derpå, da afstemningsresultatet var et faktum.

Hun pegede på forslaget til Fællesskabspatent, også kaldt EU-patent; engammel traver som kom på banen første gang i 1997, men som det endnu ikke er lykkedes at få skabt enighed om.

»Kommissær Mc Creevy (indre marked) vil med glæde diskutere det forslaget med jer,« sagde Ferraro-Waldner henvendt til parlamentarikerne.

Ikke på eget sprog

Fællesskabspatent går ud på at gøre tilværelsen nemmere og billigere for virksomheder og opfindere. I dag skal et patent være offentliggjort på dansk hvis det skal gælde i Danmark og portugisisk for at gælde i Portugal.

Til et Fællesskabspatent skulle der kun bruges ét af tre officielle sprog til patentansøgninger; fransk, tysk eller engelsk.

Men det var med til at vanskeliggøre vedtagelsen af to grunde:

For det første vil det skabe usikkerhed i medlemslandene at borgerne ikke kan læse hvad som er gældende ret på deres eget sprog.

For det andet opstod der modvilje mod forenklingen i flere nationale patentmyndigheder hvor man frygtede at miste autoritet - og arbejdsopgaver.

Ny domstol

I den seneste version af forslaget til Fællesskabspatent er den sproglige forenkling fjernet. Der skal bruges det lands sprog hvor en ansøger ønsker et patent. Forslaget er derved blevet noget mindre kontroversielt.

Men sprogstriden er ikke den eneste knast. Der er også uenighed om at indrette en ny patentdomstol i EU og at udstyre EU's eksisterende domstol iLuxembourg med en afdeling for ankede patentafgørelser for at administrere den nye patentform.

Også det er tiltag som vil gå ud over de nationale myndigheders og domstoles kompetencer.

Alt i alt er der derfor lang vej endnu inden Fællesskabspatenter kan se dagens lys, og nok endnu længere hvis også det afviste forslag om softwarepatenter skal lægges oveni.

Hurtigere trods alt

Kommissionen - og dele af erhvervslivet - presser stadig på bl.a. fordi alternativet til en EU-beslutning vil være en endnu mere møjsommelig affære.

Den gældende patentret bygger på en europæisk konvention som er indgået udenom EU-systemet. Den kan kun ændres i enstemmighed.

EU-beslutninger truffet med kvalificeret flertal vil derfor til hver end tid være at foretrække for de som ønsker at få lavet om på patentretten i en eller anden retning.