ARTIKLER


Det danske øko-mærke er værdiløst

Ø-mærket er ikke længere nogen garanti. For mange ø-mærkede varer kommer fra EU-lande, hvor reglerne ikke er så strenge som i Danmark.
Af Michael Voss
20. oktober 2005

Meget af den økologiske frugt, som bliver solgt, kommer ikke fra Danmark, og lever ikke op til de danske krav om økologi, skriver Jyllands-Posten 29.9.2005.

For eksempel skulle Ø-mærket garantere, at varen er dyrket uden brug af for eksempel skadedyrsbekæmpende midler. Ikke desto mindre bliver der brugt skadedyrsmidler og svampemidler samt kobber i produktionen af økologiske frugter i rigtig mange lande.

»Problemet er, at disse midler er tilladt til økologisk dyrkning i mange lande, som eksporterer til Danmark. Og så længe at frugterne bliver pakket om i Danmark, må man sætte det danske Ø-mærke på,« siger Maren Korsgaard, økologisk frugt- og bærkonsulent under Dansk Landbrugsrådgivning:

»Hvis man kun skulle mærke de danske varer med økomærket, skulle mærket ligge uden for statsligt regi, da det ellers ville stride imod EU-reglerne,« siger afdelingsleder Esben Rasmussen fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.