ARTIKLER


En fødselsattest for Europas forenede Stater

Med en tale i det tyske parlament, har Tysklands Europaminister karakteriseret EU-forfatningen som grundlaget for Europas forenede Stater.
Af Erling Böttcher
8. marts 2005

»Denne forfatning er – trods alle berettigede ønsker om mere vidtgående regler – en milepæl. Ja, mere end dette: Det er fødselsattesten for Europas forenede Stater”

Sådan sagde den tyske Europaminister, socialdemokraten Hans Martin Bury, da forbundsdagen i Berlin i sidste uge debatterede EU-forfatningen.

Hans Martin Bury var også medlem af det EU-konvent, som har udformet EU-forfatningen.

I talen fortsætter han:

”For over to hundrede skabte de amerikanske grundlovsfædre en ny drøm for menneskeheden, som forandrede verden, skriver Jeremy Rifkin (amerikansk forfatter til bogen ’Den europæiske drøm’, red.). I dag, skriver Rifkin, kommer en ny generation af europæere med udkast til en ny drøm...”

»Det er også op til os at lade denne drøm blive til virkelighed. Forfatningen er ikke endepunktet for integrationen, men derimod rammen for en – som det hedder i præamblen – stadig tættere forening,” sagde Hans Martin Bury.

Passerellen er en udviklingsgaranti

I talen anbefaler Hans Martin Bury forfatningen til vedtagelse i det tyske parlament, blandt andet med henvisning til at der bliver langt flere flertalsafgørelser:

»I konventet og i regeringskonferencen var Tyskland fortaler for at alle regler med enstemmighed blev erstattet af flertalsafgørelser. En Europæisk Union med 25 eller flere medlemmer kan ikke konstant lade sin udvikling være afhængig af det til enhver tid langsomste land.”

Endvidere fremhæver han den såkaldte passerelle som garantien for at Unionen fortsat kan udvikle sig:

»Passerellen blev skabt for ikke at handicappe fremtidige integrationsfremskridt på dette område (flertalsafgørelser, red.) med en forfatningsændrings høje hurdle.”

»Dem som går ind for et mere demokratisk Europa, dem som grundlæggende har krævet overgang til flertalsafgørelser, og også havde ratificeret en sådan forfatning, behøver nu ikke at udnytte den stadigt eksisterende fleksibilitetsbestemmelse ud i det absurde. Passerellen er anlagt som en bro, ikke som en grænse.”

www.bury.de