ARTIKLER


Ensidig EU-dækning

Omtale af en undersøgelse, der er lavet af professor Anker Brink Lund
Af Ib Christensen
23. august 2005

Professor ved Copenhagen Business School Anker Brink Lund har undersøgt mediernes dækning af EU-forfatningsdebatten l.-7. juni og har konstateret, at dækningen var 10 gange så højt som normalt, men at forfatningstilhængerne fik 76% af taletiden, modstanderne kun 24%. Han siger til Ugebrevet A4 (13/6):

Selv om folkeafstemningen nu er udsat, er forfatningsforslaget ikke taget af bordet, og det er endda besluttet, at nu skal der virkelig gang i debatten om EU. Derfor er Anker Brink Lunds undersøgelse og hans kommentarer stadig aktuelle.

Manipulationen viser sig også i valget af EU-eksperter. Ustandseligt og skamløst anvendes Dansk Industris lønnede EU-lobbyist Lykke Friis og en lige så ensidig ja-siger som Anne Mette Vestergaard, chefrådgiver i DIIS, udenrigsministeriets politisk styrede forskningsinstitut. En anden hyppigt anvendt ja-siger er lektor Marlene Wind fra Københavns universitet.

De bør suppleres med eksperter fra nej-siden. Sådanne findes i Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen og blandt "partiløse".

I øvrigt er der rundt omkring på universiteter og højere læreanstalter EU-eksperter, som aldrig anvendes. En af dem er Jean Monnet professor Søren Dosenrode fra Aalborg universitet. Han blev ndertiden brugt, men er øjensynligt fjernet fra skærm og mikrofon, efter at han kom til at røbe, at han stemte nej til euroen.

Hele dagspressen er på ja-siden, og når public service medierne er så ensidige som her beskrevet, er der et alvorligt demokratisk problem. Efter min mening overtræder både Danmarks Radio og TV2 klokkeklart deres forpligtelser til alsidig og upartisk oplysning og debatformidling om EU.

(fork. af red.)