Espersen afviser at Danmark kan få tyske arrestordreproblemer

Den tyske forfatningsdomstol har afvist at udvise en mistænkt tysk terrorfinansier til Spanien. I Danmark er der ikke grund til at rejse tilsvarende kritik, mener justitsminister Lene Espersen.
Af Staffan Dahllöf
23. august 2005

Spanien vil have den tysk-syriske erhvervsmand Mamoun Darkazali udleveret med støtte af EU's arrestordre. Det har den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe sat en stopper for.

Den tyske gennemførelse af arrestordrebeslutningen er ifølge domstolen i strid med tysk grundlov af flere grunde:

• Udlevering efter arrestordren skal kunne afslås hvis lovovertrædelsen er begået helt eller delvist i det land hvor den eftersøgte bor.

• Udlevering skal kunne afslås hvis den eftersøgte er, eller har været formål for retsforfølgelse der hvor han eller hun bor.

• Udleveringsbeslutning skal kunne prøves af en national domstol. I tilfældet Darkazali blev manden pågrebet af tyske myndigheder i oktober sidste år, men er efter flere måneders undersøgelser ikke blevet tiltalt for nogen lovovertrædelse. Det ville derfor være forkert at udlevere ham på de samme mistanker til et andet land.

Ikke i den danske grundlov

Ifølge justitsminister Lene Espersen er der i den danske gennemførelse af arrestordrebeslutningen taget højde for den kritik som er blevet rejst af domstolen i Karlsruhe. Det skriver ministeren i et svar til Enhedslistens Line Barfod og hun giver to begrundelser:

• Udlevering fra Danmark kan prøves af dansk domstol.
• Danmark vil kunne afvise at gennemføre udlevering hvis en handling er foretaget her i landet, og hvis den ikke er strafbar efter dansk ret. Derimod indeholder den danske grundlov ikke som den tyske en generel beskyttelse om udlevering af egne statsborgere, påpeger justitsminister Espersen. Line Barfod har ikke kunnet nås for en kommentar men Niels Henrik Nielsen på Enhedslistens folketingssekretariat siger at man under alle omstændigheder agter at forfølge brugen af arrestordren: ªProblemstillingen er at man kan udlevere til andet land uden klart at få indikationer på at der vil blive gennemført en retssag, og at danske domstole ikke får mulighed for at vurdere om bevismaterialet er godt nok,´ siger han.

Udlevering uden prøvelse

Den Europæiske arrestordre bygger på et princip om gensidig anerkendelse af retlige beslutninger mellem EU's medlemslande. Personer, som mistænkes for lovovertrædelser der kan give et års fængsel eller mere, skal kunne udleveres til et andet EU-land mere eller mindre direkte. Hele EU skal på den måde fremstå som ét samlet område i strafferetlig forstand.

For 32 navngivne forbrydelser på en såkaldt positivliste, herunder terrorisme, skal personer udleveres selv om den handling, de mistænkes for, ikke er strafbar i Danmark.

Rammeafgørelsen om Den Europæiske Arrestordre blev første gang formuleret som et politisk ønske i EU på topmødet i Tammerfors i efteråret 1999.

Den politiske proces fik et kraftigt skub af terrorangrebene i USA i september 2001, da Kommissionens beslutningsforslag netop var blevet klar. Den afgørende politiske beslutning blev truffet i december samme år. Den formelle beslutning kom i juni 2002.

Ifølge en opgørelse fra Kommissionen var der op til september 2004 blevet udleveret 104 personer, anholdt 653 mistænkte, og udstedt 2.603 arrestordrer med støtte i rammebeslutningen.