NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Mere end noget andet enkelt lovforslag i EU har forslaget til servicedirektiv fået en stærk symbolværdi.
Kritikere og modstandere har set det som det ultimative udtryk for en markedsgørelse af samfundsopgaver, vel at mærke ved hjælp af bevidste politiske beslutninger.
Tilhængere og entusiaster har sat deres håb til at nu endelig skal nationale særregler brydes ned. Tiden er kommet til en virkeliggørelse af den gamle Rom-traktats løfte om et indre marked for tjenesteydelser.
De forskellige perspektiver udelukker på ingen måde hinanden.
Derfor er det udmærket at Ny Agenda sammenfatter og diskuterer direktivforslaget i en ny pjece; »Under bekvemmelighedsflag – Konsekvenser af EU's servicedirektiv.«
Forfatterne Kenneth Haar og Klaus Lorenzen afstår klogeligt fra at spekulere i hvad det måtte ende med, da der i høj grad er tale om foranderlig materie. Næste større trin ser ud til at blive EU-parlamentets behandling i oktober.
Der er dog aspekter af forslaget som kunne have været med, men som ikke er det. Forholdet til indholdet den foreslående EU-forfatning mangler, ligesom en diskussion om Kommissionens forbavsende beskedne løfter om at direktivet kun vil føre til 4.400 nye jobs i Danmark. Det er også en konsekvens som fortjener opmærksomhed, ikke mindst da serviceerhverv menes at svare til 70 procent af EU-landenes forbrug og produktion.
Under bekvemmelighedsflag – Konsekvenserne af EU's servicedirektiv. Af Kenneth Haar og Klaus Lorenzen, Tænketanken NyAgenda 2005.
www: nyagenda.dk