NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det er, noget forenklet, den underliggende filosofi bag et topmøde mellem 148 lande i Hong Kong i regi af WTO (World Trade Organization) i midten af december.
Formålet med mødet er at få skabt enighed om nye spilleregler for verdenshandelen.
Nu er der mindre end en måned tilbage til mødet og der bliver skruet ned for forventningerne.
»Det mest realistiske mål er nok at stå vagt om det, vi har opnået hidtil, og overlade de fleste af de vigtigste beslutninger til et senere tidspunkt,« sagde EU-kommissær Peter Mandelson i sin seneste offentlige tale om forhandlingerne.
Lidt længere sagt, så kræver EU for meget, men tilbyder selv for lidt, især ved at stå fast på den omdiskuterede landbrugspolitik.
Bag den anklage står USA, APEC (samarbejdsorganisationen for Asien og Stillehavslandene), G20 – en gruppe af forholdsvis udviklede udviklingslande, G33 – en lidt større gruppe af udviklingslande, og andre. Det mener også mange af de ikke-statslige organisationer (»NGO-er«) som følger forhandlingerne.
NOTAT gennemgår her nogle af de mange forskellige aspekter i striden om nye globale handelsregler.
Handelskommissær Peter Mandelson, som tegner EU's profil i WTO-forhandlingerne, siger at han har gjort sit arbejde; ved i år 2003 at omlægge formerne for landbrugsstøtten, ved et løfte fra 2004 om at afskaffe eksportstøtten til landbrugsprodukter, og med udspillet om sænkede toldafgifter fra den 28. oktober i år.
Nu er det så op til de andre at levere.
Filosofien er den samme som bag det omdiskuterede forslag til servicedirektiv i EU:
Der må ikke findes nationale regler, støtteordninger, eller krav som forhindrer udenlandske virksomheder at konkurrere på lige betingelser med »indfødte« virksomheder.
Europæiske virksomheder skal have adgang til at sælge finansielle tjenester, IT-løsninger, trafik-systemer, vand- og elforsyning, etc.
Overalt hvor den slags ydelser er åbne for private virksomheder skal EU-virksomheder også kunne byde med.
EU's krav i WTO er dog ikke så præcise eller vidtgående som kravene i det kontroversielle forslag til servicedirektiv for det indre marked.
Det vigtige for EU's forhandlere er at der bliver sat bestemte datoer for hvornår europæiske virksomheder kan begynde at byde ind på markeder rundt om i verden hvor man ikke har adgang i dag.
Andre EU-krav i WTO er afvikling af told på industrivarer og en global beskyttelse af geografiske varebetegnelser (GI– Geographical Indications). Champagne må kun komme fra Champagnedistriktet, Parmaskinke kun fra Parma og Fetaost fra Grækenland, f.eks.
Den britiske EU-kommissær med ansvar for handel får sine beføjelser fra EU-traktatens artikel 133 som fastslår at det er Kommissionen som forhandler handelsaftaler på EU's vegne.
Hvilket mandat Mandelson skal have, besluttes af EU's udenrigsministre, og forberedes af den såkaldte 133-komitÈ som mødes fast hver uge.
Peter Mandelsons aktuelle mandat går helt tilbage til en konklusion fra et udenrigsministermøde i 1999, og blev vedtaget op til det da aktuelle WTO-topmøde i Seattle.
Den konklusion er derefter udbygget med yderligere seks konklusioner, den seneste fra et udenrigsministermøde den 18. oktober i år.
Konklusionerne findes alle sammen i offentligt tilgængelige dokumenter, hvor man kan læse sig til EU's ønsker og hensigter. Men teksterne er generelle, og kan vanskeligt bruges som facit over hvorvidt Peter Mandelson nu også holder sig inden for sit tildelte mandat.
Frankrig har to gange i efteråret sat spørgsmål ved Kommissionens optræden i WTO, men det har ikke ført til nogen afgørende forandring af kursen.
Hovedreglen i artikel 133 er Ministerrådet træffer sine beslutninger med kvalificeret flertal.
I en forespørgselsdebat i Folketinget den 8. november stillede alle partier, undtagen Enhedslisten, sig bag en udtalelse om at EU skal »fastholde og udbygge« sine tilbud, herunder at eksportstøtte til landbruget skal udfases efter senest fem år.
Enhedslisten ville have at landbrugsstøtten skal afvikles helt uden krav på modydelser, og at EU ikke skal kræve liberaliseringer af serviceydelser i andre lande. Men den afvisning af EU's forhandlingsmandat var Enhedslisten alene om.
92-gruppen som samler danske frivillige organisationer med interesse for WTO har formuleret fem opfordringer til Danmark:
1. De allerfattigste må ikke komme at betale for en ny frihandelsaftale
2. Dumping af landbrugsvarer må ophøre
3. U-landene skal have bedre markedsadgang
4. Liberaliseringspresset på u-landene må lettes
5. Miljøhensyn skal fremmes – ikke bekæmpes
John Nordbo, koordinator i 92-gruppen mener at der er kommet en øget forståelse i den danske debat for kritikken af EU's landbrugspolitik og for u-landenes markedsadgang (kravene nr. 2 og 3).
– Men når det gælder liberaliseringspresset vil jeg nærmest sige at presset er øget. Og når det gælder de konkrete for-handlinger, er det blevet tydeligt at EU ikke vil noget som helst på landbrugsområdet, siger han.