EU-kartellets partier tager hul på forfatningens EU

Er er reelle forskelle om politikken i EU, men de er lagt på hylden ved valget til Folketinget februar 2005.
Af Jens-Peter Bonde
8. februar 2005

I den danske valgkamp har vi taget hul på forfatningens EU. De store samfundsproblemer diskuteres og besluttes andetsteds. Mens vi så lokalt kan afgøre, om borgerne skal betale 50 øre for en Dankort-postering, om børnene lærer nok i vore skoler og om regeringspartiernes eller oppositionens partier er bedst til at administrere den samme EU-bestemte politik.

Der er reelle forskelle i holdningen til den danske deltagelse i krigen i Irak. De diskuteres ikke, Irak er langt væk, og den manglende FN-beslutning på at gå i krig er glemt.

Der er reelle forskelle om politikken i EU, men de er lagt på hylden for ikke at provokere for mange vælgere til at stemme imod EU-kartellets partier.

Der er ingen forskel på Lykketofts og Fogh Rasmussens holdning til EU-forfatningen. Den vil de begge have, jo før jo bedre, og de vil også begge af med de danske EU-forbehold.

Der er forskelle på evnen og viljen til at sætte gang i hjulene ved at udnytte det råderum, vi vælgere klogeligt gav politikerne med vores nej til møntunionen. Her er der stadig lidt gammeldags demokrati, hvor vi kan vælge mellem forskellige løsninger, mellem blå og rød, og nuancerne derimellem, inden EU-forfatningen træffer disse valg for os og vore efterkommere.

I velfærdspolitikken er forskellene forsvundet. Højremanden til venstre for venstremanden, og venstremanden prøver forgæves at hindre højremanden i at lade pengene fosse ud af statskassen, som venstremanden blev angrebet for af højremanden, dengang højremændene afleverede en slunken statskasse til venstremanden.

Når Velfærdskommissionen har barslet, vil højremanden og venstremanden være enige om at trimme den danske skattefinansierede velfærd, så den passer til Unionens forsikringsmodel og den EU-dommer-besluttede frie bevægelighed for enhver, der vil have del i de danske skattefinansierede sociale borgerrettigheder.

Lykketoft og Nyrup kom for skade at starte tilpasningen med det EU-designede angreb på efterlønnen, og tabte på det til Fogh, der først vil gå til angreb, når han har socialdemokraterne med til at tage kløene hos vælgerne.

Fogh er den klogeste til taktik, derfor vinder han formentlig valget mellem de to, hvor de fleste forskelle er ens.

Trøsten er, at det stadig er tilladt at sætte krydset ved en person, der tør tale EU-kartellet imod og stemme pænt nej tak til en EU-forfatning uden demokrati.