ARTIKLER


EU skaber behov for 3.500 chauffører

EU's krav om kortere køretid for chauffører vilskabe et behov for over 3.500 chauffører
Af Sven Skovmand
15. april 2005

Som omtalt i Notat for 17.12.2004 har EU fåët vedtaget et direktiv, der vil tvinge vognmændene til at indskrænke den tid, de enkelte chauffører må køre deres lastbiler og busser.

Ifølge direktivet må en chauffør højst arbejde 60 timer om ugen, og over en periode på 6 måneder må køretiden i gennemsnit ikke overskride 48 timer pr. uge.

Arbejdsforeningen for transport og logistik har nu beregnet, hvad bestemmelsen vil komme til at betyde i praksis, oplyser Børsen 6.4.2005.

På baggrund af en undersøgelse blandt chaufførerne i foreningens virksomheder, når man frem til, at der vil være et behov for 3.574 flere chauffører, når EU's nye regler træder i kraft med udgangen af april 2005.

Da det er dyrt at lade lastbiler holde stille, skønner folk i branchen, at det vil blive mere og mere almindeligt, at lastbilerne sendes af sted med to chauffører.