Føderalisten eller den kritiske ja-siger?

Holger K. Nielsen fik medlemmernes grønne lys til forfatningen., men gik alligevel sin vej. Hvem skal nu lægge kursen for det nye – men delte – ja-parti?
Af Ib Roslund
1. april 2005

Holger og konen sagde nej til unionen – i 1992. I dag er både konen og tonen skiftet ud. 2. november 2004 tilsluttede SF’s hidtidige partiformand Holger K. Nielsen sig det Nationale Kompromis med regeringspartierne, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre, som anbefaler et ja til EU-forfatningen. Aftalen skulle godkendes af SF’s medlemmer ved en urafstemning, hvor han satte sin formandspost på højkant for at vinde.

Han fik sit ja. Men 8. februar straffede vælgerne ham ved et folketingsvalg, der kostede partiet et mandat og gav EU-modstanderne i Enhedslisten en fremgang pø to mandater. Så gik Holger. Medlemmerne gav ham sit ja, men fik ham alligevel ikke til at blive. Nu står partiet over for et formandsvalg der efter alt at dømme skal afgøres ved en forestående urafstemning.

Søvndals kritiske bagland

Holger K. Nielsen havde den mere EU-skeptiske gruppeformand Villy Søvndal med til forhandlingerne med ja-partierne. Trods Villys tidligere EU-kritik og hans parforhold med forfatningsmodstanderen, det tidligere Europaparlamentsmedlem Pernille Frahm, så gik gruppeformanden med til det nye nationale kompromis.

Villy Søvndal er altsø en nyligt omvendt, men utvetydig ja-siger.

Men i hans bagland får han ikke desto mindre en hel del støtte fra EU-kritiske folkesocialister, fra faglige folk og ikke mindst fra de unge i SFU, der netop har markeret både et klart nej til EU-forfatningen og en solid støtte til Villy Søvndal.

Hvad alternativ har EU-kritikerne, når nu forfatningsmodstanderen Morten Homann alligevel ikke ville stille op?

Pias EU-begejstrede linie

Villy Søvndal har to konkurrenter, hvoraf den anonyme jurist Meta Fuglsang ikke er spået nogle større chancer.

Truslen er snarere den relativt unge Pia Olsen fra SFs hovedbestyrelse. Hun har i mange år markeret sig på den mest EU-begejstrede fløj i partiet. Hun er erklæret føderalist og får de varmeste anbefalinger fra såvel partiets nye grønne Europaparlamentsmedlem Magrethe Auken, der ønsker mere union end forfatningen giver, Nyt Europa-formanden Steen Gade og den tidligere VS'er – SF’s nuværende EU-ordfører – Anne Grethe Holmsgaard.

Hun har tidligere vist, hvor EU-kritiske folkesocialister helst ses efter hendes hoved: Udenfor partiet.

Der er ingen tvivl om at partiet vil træde nye skridt, hvis hun lægger kursen. Men vil det bevæge SF i en samlende retning, der kan genvinde tabt terræn?