NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
STRASBOURG (NOTAT) Hollandske meningsmålinger har længe vist, at nej-siden står stærkt forud for landets folkeafstemning om EU-forfatningen den 1. juni. I slutningen af april viste en meningsmåling, at 58,2 procent. af vælgerne vil stemme nej til EU-forfatningen, mens 41,8 procent vil stemme ja.
Det er første gang i historien, at hollænderne skal til stemmeurnerne og markere deres holdning til EU.
"Hollænderne ikke særlig interesserede i politik - og især ikke i politik der angår EU. Nogle partier tror at kun 30 procent af vælgerne vil deltage. Men spørg du folk på gaden, så vil de stemme, hvis de er for eller imod forfatningen," fortæller den 33-årige jurist Kartika Tamara Liotard, som blev valgt ind i Europa-Parlamentet for det hollandske Socialistparti i 2004.
Partiet er med 44.000 medlemmer Hollands tredjestørste og parlamentarisk det fjerdestørste med otte pladser i Underhuset og fire i Overhuset.
Folkeafstemningen i Holland er kun vejledende, men regeringen har erklæret, at den vil følge den, hvis resultatet er "klart".
"Mit parti vil respektere resultatet af folkeafstemningen - også hvis det bliver et ja. Men nogle partier siger, de kun vil respektere det, hvis mindst 35 procent stemmer."
Mit parti har været med til at finde ud af, at der var en hemmelig sum penge på halvanden million euro (over 10 millioner kroner, red.). Regeringen ville bruge dem på en ja-kampagne, hvis nej-kampagnen blev for stærk,” fortæller Kartika Tamara Liotard.
"De var ikke begejstret for, at vi fandt ud af det. Nu bruges pengene til både ja- og nej-siden. Derudover har EU-Kommissionen givet en masse penge, som bruges på at sende vores Europaminister rundt med tog og tale for et ja. Der er også brugt mange skattepenge på brochurer, der skal oplyse befolkningen i Holland om, hvad EU-forfatningen er. 90 procent af det en skønmaling af forfatningen."
"Han siger, at det vil føre til krig, hvis vi stemmer nej. Den hollandske regering vil sige hvad som helst for at få et ja," siger hun og ser det diametralt modsat på det.
"Det vil måske være dårligt for Hr. Balkenendes omdømme, men for folket vil det være godt. Det viser, at det er selvstændigt. Og jeg tror, at folk i lande, der ikke skal have afstemning - som for eksempel Sverige - vil følge med og håbe på et nej i Holland. Så kan vi få gang i en debat om, hvilket Europa vi ønsker. Ikke kun en debat mellem regeringer, men en debat mellem arbejdere, landmænd, folk på gaden. Når folk får en færdigskrevet forfatning, som de kun kan stemme ja eller nej til, så er de ikke inddraget i en debat," mener den hollandske socialist og tilføjer:
"Kun hvis du stemmer nej, kan du måske få indflydelse."
"Folk er bekymret for forfatningen, men de påvirkes også af andre ting. De tænker også på, hvad indførelsen af euroen har betydet, og hvordan de europæiske institutioner fungerer og bruger penge. Det er første gang, de kan stemme om et EU-emne,” siger Kartika Tamara Liotard.
"Folk ved ikke, hvad der står i forfatningen, og fra mange politikere hører de, at den er god. Men der er en også en strømning, som siger pas på, den kan være farlig. Måske vil folk blive mistroiske, fordi regeringen kun taler godt om forfatningen. Der har været stor del af befolkningen, der har været kritisk overfor regeringens adfærd.
"Det er altså kun en lille gruppe af politikerne, som er imod forfatningen. Men der er også miljø-, dyrevelfærds- og kvindeorganisationer der arbejder for et nej. I Socialistpartiet bruger vi mange kræfter på kampagnen. Vi har mange frivillige. Og vi vil selvfølgelig køre kampagne for fuld styrke frem til folkeafstemningen,” forsikrer hun.
"Vi siger nej til forfatningen, fordi den giver endnu mere magt til det udemokratiske EU. Den er et udsalg af vores sociale velfærd,” forklarer det ene af partiets to EU-parlamentsmedlemmer Kartika Tamara Liotard.
"Forfatningen betyder massiv militær oprustning, som koster mange penge. Vi er ikke enige i påstanden om, at den vil gøre det mere sikkert for folkene i Europa. Hvis du opfører dig aggressivt, vil din modpart også opføre sig aggressivt.
Den beskytter ikke dyr, men beskytter dyremishandling. I forfatningen beskyttes "kulturel" behandling af dyr, som for eksempel fransk overfodringen af gæs, så deres maver buler ud på en meget smertefuld måde, og spansk tyrefægtning.
Den vil medføre mere bureaukrati i Bruxelles."