ARTIKLER


Folkeafstemningerne om EU-forfatningen

Ni folkeafstemninger skal gennemføres i EU-landene, inden forfatningstraktaten kan træde i kraft. Overblik over hvornår de finder sted - eller ventes at finde sted - og hvordan meningsmålingerne er.
Af Hans Kronberg
7. marts 2005

I tre lande - Litauen, Slovenien og Ungarn - har parlamenterne allerede ratificeret EU-forfatningen, der først træder i kraft, når den er godkendt i samtlige 25 medlemslande. I Tyskland, Italien, Belgien, Østrig, Sverige, Finland, Estland, Letland, Slovakiet, Grækenland, Malta og Cypern er det også parlamenterne, der klarer den sag.

Ti lande har valgt at spørge befolkningerne,for på den måde at få et så bredt mandat som muligt. Folkeafstemningerne er dog ikke bindende i alle ti lande. Spanien har som det første land gennemført folkeafstemningen, og det blev et stort ja. Kun 42 procent af vælgerne fandt dog vej til stemmeurnerne.

Efter planen skal EU-forfatningen træde i kraft den 1. november 2006.

Folkeafstemningerne

Spanien: - Har stemt. Ja: 76,7 procent. Nej: 17,3 procent stemte nej. Stemmeprocent: 42,3.

Holland - Folkeafstemning 1. juni 2005. Sandsynligvis et ja, men der er stigende EU-skepsis hos de hollandske vælgere. Bl.a. er der bekymring over demokratiet i EU. Holland er det land, der pr. indbygger betaler mest til EU-kassen, hvilket også kan spille ind i vælgernes overvejelser. Det er første gang Holland afholder en folkeafstemning, dvs. siden det parlamentariske demokrati blev indført i 1848. Selvom folkeafstemningen ikke er bindende, har regeringen har sagt at den vil følge afstemningen, hvis den er 'klar'.

Eurobarometer: 63 procent for, 11 procent imod, 26 procent ved ikke.

Frankrig: - Folkeafstemning sandsynligvis i slutningen af maj 2005. Selvom opinionsmålinger peger på et ja, så regnes det for en af de mere uforudsigelige afstemninger. Regeringen og præsident Jacques Chirac risikerer at franskmændene vil straffe dem for bl.a. den høje arbejdsløshed, der netop er krøbet op på 10 procent, ligesom skandalen med den tidligere finansministers, Herv‚ Gaymards, skatteyderbetalte lejlighed har svækket regeringens troværdighed. Hertil kommer modstand mod Tyrkiets forhandlinger om EU-medlemskab og en række andre indenrigspolitiske problemer som regeringens ophævelse af 35-timers ugen.

Franskmændene stemte om Maastricht-traktaten i 1992, og det blev et meget beskedent ja.

En opinionsmåling (Louis-Harris) fra den 7. februar 2005 viste at 61 percent af de franske vælgere er tilhængere af forfatningen, mens 39 percent er imod. Siden er forskellen mellem ja- og nejsiden indsnævret til kun fire procentpoint.

Eurobarometer: 48 procent for, 17 procent imod. 35 procent ved ikke.

Luxembourg: - Folkeafstemning i foråret. Ingen tvivl om ja'et. Det bliver den første folkeafstemning siden 1936.

Eurobarometer: 57 procent for, 12 procent imod, 31 procent ved ikke.

Portugal: - Folkeafstemning i foråret. Sandsynligvis et ja, selvom forfatningen har været kritiseret for at se stort på de små landes interesser. Største problem er frygten for en meget lav stemmeprocent.

Eurobarometer: 40 procent for, 7 procent imod, 53 procent ved ikke.

Danmark: - 27. september 2005. Danmark anses tradtionelt for et af de 'tvivlsomme' lande, når det drejer sig om folkeafstemninger om traktater. Naturligvis fordi vi sagde nej til Maastricht-traktaten i 1992, og i øvrigt afviste medlemskab af den Økonomiske og Monetære Union i 2000.

Denne gang hælder vægtskålen dog mod et ja. Bl.a. fordi fem partier - Ventre, de konservative, Socialdemokraterne, de radikale og SF - har indgået en aftale om forfatningen, der indebærer at disse partier står sammen om at anbefale et ja.

Eurobarometer: 44 procent for, 26 procent imod, 30 procent ved ikke.

Polen: - Folkeafstemning i efteråret. Temmelig sikkert ja. Problemet er stemmeprocenten. Der er ikke sat dato for folkeafstemningen, men præsident Alexander Kwasnievski har foreslået at den holdes sammen med enten præsidentvalget eller parlamentsvalget senere på året. Det skulle sikre den nødvendige stemmeprocent på 50, som gør resultatet af en folkeafstemning gyldig.

En lokal meningsmåling siger at næsten to tredidedele af de polske vælgere vil sige ja til forfatningstraktaten.

Eurobarometer: 43 procent ja, 16 procent nej, 41 procent ved ikke.

Irland: - Folkeafstemning sent på året eller i begyndelsen af 2006. Sandsynligvis et ja, men Irland har tidligere sagt nej til en EU-traktat, Nice-traktaten, i 2001. Som danskerne efter nej'et til Maastricht-traktaten fik irerne en ny chance året efter, og her blev det ja. Irland er et af de lande, der har profiteret mest af EU-medlemskabet, og diskussionen i Irland går bl.a. på spørgsmålet om landet neutralitet.

Eurobarometer: 28 procent for, 5 procent imod, 67 procent ved ikke.

Storbritannien: - Ingen dato er nævnt, men der gættes på begyndelsen af 2006. Den mest uforudsigelige folkeafstemning af dem alle. Briterne er generelt særdeles EU-skeptiske, bl.a. på grund af uvilje mod at blive styret fra Bruxelles. Den konservative opposition er imod forfatningen. Folkeafstemningen er bindende.

En meningsmåling i The Times (9. februar) viste dog for første gang et vælgerflertal, 36 procent, for et ja. 29 procent sagde nej.

Eurobarometer: 20 procent for, 30 procent imod, 50 procent ved ikke.

Tjekkiet - Juni 2006. Noget uforudsigeligt men et sandsynligt ja. Premierminister Stanislav Gross har annonceret at folkeafstemningen finder sted i juni 2006 - samtidig med parlamentsvalget.

Oppositionen siger nej til forfatningen.

Eurobarometer: 39 procent for, 20 procent imod, 42 procent ved ikke.

Denne oversigt over folkeafstemninger og meningsmålinger opdateres af internet-avisen euobserver.dk på www.euobserver.dk