Forslaget om service-liberalisering kører videre

Fransk og tysk torden mod løndumping har ikke påvirket de reelle forhandlinger om forslaget.
Af Staffan Dahllöf og Erling Böttcher
25. februar 2005

De franske fagforeninger buldrer imod forslaget til liberalisering af servicemarkedet. Så meget at det også har fået præsident Jaques Chirac på banen med kritik. Også den tyske kansler Gerhard Schr”der har meldt sig ind i koret af kritikere.

Herefter kunne man tro at forslaget er på vej retur og at forhandlingsarbejdet er omsonst.

Men så må man tro om igen, ifølge oplysninger til NOTAT. En embedsmænd fra medlemslandene rejser i fast pendulfart til Bruxelles hver anden uge for at forhandle om detaljerne i Servicedirektivet.

Foreløbig har man afhandlet de 15 første af i alt 47 artikler i Kommissionens forslag.

»Intet nyt«

»Det er ikke sådan at regeringscheferne ligger foran i forhandlingsarbejdet, snarere omvendt. De kommentarer man nu kan læse i pressen er kritikpunkter som allerede er diskuteret mellem medlemslandenes eksperter. Der er intet nyt så langt, « lyder forklaringen.

Begrundelsen for at der er gået storpolitik i forhandlingerne er den kommende folkeafstemning i Frankrig om EU-forfatningen, og de kommende tyske valg.

I Frankrig har socialistpartiet taget kategorisk afstand fra direktivforslaget.

Det har fået præsident Chirac og den borgerlige regering til også at hæve stemmen.

Resultatet af kritikken hidtil er at Kommissionen har lovet at tage en mere ”proaktiv rolle” for at bane vejen for forslaget.

Efter EP og Frankrig

Men, påpeger NOTAT’s kilder, der har ikke været tale om at trække forslaget tilbage. Udgangspunktet for embedsmændenes forhandlingsmøder er stadig den version af direktivforslaget, som er beskrevet indtil nu.

Hvis kritikken bliver ved, kan Kommissionen komme at slå bak, men næppe før EU-parlamentet har udtalt sig om forslaget. Det forventes at ske i juni.

Hertil kommer den franske folkeafstemning, som ser ud til at få en helt central betydning for Servicedirektivets fremtid.

Hvis afstemningen ender med et ja, så forventes det at blive nemmere at forhandle forslaget på plads.

Hvis afstemningen i Frankrig skulle ende med et nej, vil EU-maskineriet få langt større bekymringer at tage sig af.

EU-forfatningen skal understøtte liberalisering

Tjenesteydelser har for så vidt været et område for EU’s interesse helt siden Romtraktaten fra 1957. Og med det indre marked blev der også gennemført flertalsafgørelser for den frie bevægelighed inden for liberale erhverv som f.eks. advokatvirksomhed.

Det nye i forfatningen er at selve principperne bag forslaget til servicedirektiv bliver en del af det fælles EU-grundlag.

Tankegangen er at betragte enhver form for service som en markedsydelse. Grundidéen er at service som udøves i ét EU-land, skal kunne udøves i et andet på de samme betingelser.

En slovakisk tandlæge skal kunne levere tandpleje i Danmark efter slovakiske regler. En græsk snedkervirksomhed skal kunne sætte køkkenelementer op her i landet efter de samme regler, som han følger i Grækenland. En udenlandsk ældrepleje-virksomhed skal kunne levere ældrepleje efter egne regler. Og så videre.

I boksen nedenfor er samlet nogle eksempler på service-ydelser.

Hvad er service?

Serviceydelser spænder vidt og omfatter 60-70 procent af det samlede nationalprodukt. Her er nogle eksempler:

apotekervirksomhed

vvs- og el-arbejde

byggeservice

vagt- og sikkerhedsvirksomhed

dørmænd

spilletjenester

ejendomsmægling

ejendomsadministration

kommerciel kommunikation og reklame

vikartjenester

forsikringer

rådgivningsvirksomhed

testvirksomhed

juridisk rådgivning

skatterådgivning

arkitektservice

distributionsvirksomhed

messevirksomhed

bil-udlejning

turistservice

rejsebureauer

fritidsmarkedet

sundhedsydelser

personlig service

rengøringsservice

audiovisuelle ydelser

sports- fritids- og kulturanlæg

arbejdsformidling

Hvad EU-forfatningen siger

"....sørger Unionen og medlemsstaterne inden for deres respektive kompetenceområder og inden for rammerne af forfatningens anvendelsesområde for at sådanne tjenester ydes på grundlag af principper og vilkår, navnlig økonomiske og finansielle, der gør det muligt for dem at opfylde deres opgaver. Disse principper og vilkår fastlægges ved europæisk lov, uden at dette anfægter medlemsstaternes kompetence til under overholdelse af forfatningen at levere, udlægge og finansiere sådanne tjenesteydelser. (citat fra EU-forfatningens artikel 122 om serviceydelser. En europæisk lov vedtages med flertalsafgørelser.)