ARTIKLER


Fortrop vil presse EU til mere politisamarbejde

Prüm-aftalen skal gøre det muligt at overføre DNA-profiler, indsætte tungt bevæbnet politi og udlevere politisk registrering hen over grænserne.
Af Staffan Dahllöf
19. september 2005

Schengen er en landsby i Luxembourg som gav navn til aftalen om at afskaffe grænsekontroller og indføre grænseoverskridende politisamarbejde i EU 1986. Den aftale mellem fem medlemmer af det daværende EF – Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland og Luxembourg – banede vej for EU-lovgivning om det samme flere år senere.

Nu dukker et nyt landsbynavn op på den EU-politiske dagsorden.

Navnet er Prüm, en mindre by i Tyskland cirka 75 km. nord fra Schengen.

Her skrev de fem oprindelige Schengen-lande plus Spanien og Østrig den 27. maj i 2005 under på en ny aftale om forstærket politisamarbejde over grænserne, omtrent som i Schengen, men hurtigere og mere.

Prüm-aftalen går ud på at lade informationer fra de nationale fingeraftryksregistre og DNA-register flyde frit mellem deltagerlandenes myndigheder. Men aftalen vil også sætte turbo på det eksisterende politisamarbejde i EU.

Advarer om demonstranter

Udover udveksling af fingeraftryk og DNA-profiler vil Prüm-landene svække de eksisterende tærskler som med nogle undtagelser holder politistyrker bag deres egne nationers landegrænser.

Der skal åbnes op for indsatser med tungt bevæbnet politi fra det ene land til det andet. Bevæbnede politibetjente (»air marshals« –»luftsheriffer«) skal kunne gå ombord på fly i civil luftfart. Og der skal arbejdes mere intenst på fælles deportering af flygtninge som ikke har fået asyl.

Derudover forbereder man noget som ligner en formaliseret udveksling af politisk registrering: Prüm-landene skal sende oplysninger til hinanden om personer som kan tænkes at være ballademagere op til store sportskampe og op til EU-topmøder. Det er ingen betingelse at vedkommende tidligere er straffet. Mistanke om en trussel mod den offentlige orden er nok for at advare om uønskede holligans og demonstranter.

Andre tiltag

Samtidig arbejder Kommissionen på at ændre de fælles EU-regler, så tærskelen for, hvornår tysk og svensk politi skal have lov til at efterforske i Danmark sænkes.


Svært at overskue

Da EU's justitsministre mødtes ekstraordinært den 13. juli efter terrorbomberne i London blev man enige om godt 20 forskellige initiativer og tiltag.

En god uge senere nåede en sammenstilling fra det nytiltrådte britiske EU-formandskab op på 33 aktuelle forslag.

Et tilsvarende notat fra Kommissionen fra den 29. juli omhandler tæt på 50 forskellige udspil om beslutninger.

Muligheden for at overskue det samlede billede, og for at vurdere mulige konsekvenser er små, alene på grund af den store mængde.

I en række artikler om politi og terror har vi valgt at se på nogle af de udspil og tiltag som hidtil ikke har fået nogen større opmærksomhed:

– Forslaget til nye regler for politisamarbejdet mellem EU-landene.

– En ny fortropsaftale mellem udvalgte lande med det udtalte formål at trække andre lande med på vognen.

– Overvejelser om nye love mod terroriststøtte, et dansk initiativ som går ud på at komme EU i forkøbet.

– Etableringen af en ny politimyndighed i Bruxelles på trods af at forfatningen som skulle give retlig grund derfor, er død eller i koma.

Begrundes med terrorisme

Fælles for de fire tiltag er at de i større eller mindre grad begrundes med bekæmpelse af terrorisme selv om det ikke altid er forslagenes væsentligste formål.

Om disse fire initiativer i sidste ende vil vise sig at være de vigtigste af måske et halvt hundrede aktuelle EU-tiltag indenfor terrorsikring, kan ingen sige i dag.

Det vil kun en eventuel politisk debat og reaktioner fra andre end de direkte involverede kunne udvise.


´

Den danske regering hævder, at den ikke kender aftalen

Prüm-aftalen om tættere politisamarbejde er – som beskrevet på forsiden – indgået mellem syv EU-lande. Formelt har den lige så lidt med EU at gøre som det oprindelige Schengen havde med at gøre med EF.

Eller lige så meget.

De syv landes udtalte formål er at danne fortrop i EU-kredsen, for bagefter at trække resten af selskabet med sig.

Af den første artikel i aftalen fremgår at det, som Prüm-landene er nået frem til, skal rejses som forslag i EU inden for tre års tid:

»Målsætningen er at inkorporere Prüm-aftalens bestemmelser i det retlige grundlag for Den Europæiske Union.»

Tre arbejdsgrupper med danske embedsmænd har fået udleveret aftalen til orientering. Alligevel hævder Justitsministeriet over for NOTAT, at Danmark ikke kender den.

Utroværdig uvidenhed

Justitsministeriet i København oplyser at Danmark ikke var inviteret med til de syv landes møde i maj, og at man ikke er kendt med resultatet. Men det er nok ikke en helt og aldeles dækkende beskrivelse. En kopi af Prüm-aftalen blev formelt oversendt til orientering til tre af Ministerrådets arbejdsgrupper den 28. juli i år: rådsarbejdsgruppen for politisamarbejde (dokumentbetegnelse ENFOPOL), rådsarbejdsgruppen for organiseret kriminalitet (CRIMORG) og rådsarbejdsgruppen for migration (MIGR).

Det indebærer, at mindst tre danske regeringsembedsmænd, hvoraf to rapporterer til Justitsministeriet, har fået teksten til læsning. Aftalen er også registreret i Ministerrådets dokumentdatabase, men uden at være tilgængelig for almindelige borgere.

Det er aftalen til gengæld hos den London-baserede organisation Statewatch som linker til den samlede aftaletekst på flere sprog.

statewatch.org

Direkte link: http://www.statewatch.org/news/2005/aug/Pr%FCm-Convention.pdf