Halvering af tilskud til EU-kritiske organisationer

Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen får hver under halv million kroner årligt, mens Europabevægelsen og Nyt Europas pulje får 2,2 mio. kr. årligt
Af Ib Roslund
10. januar 2005

Undervisningsminister Ulla Tørnæs har indgået en aftale med Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, SF, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om ”støtten til fremme af debat og oplysning i Danmark om den Europæiske Union”. Der er tale om de såkaldte nævnsmidler, som er en del af finanslovsaftalerne.

Hidtil har nævnet heddet Nævnet vedrørende EU-oplysning, men fremover hedder det Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa. Men det er langt fra den mest dramatiske ændring, som de syv partier vedtog, da aftalen blev indgået den 30. november.

Nej-beskæring trods mandater

Aftalen afsætter i alt 60 mio. kr til det nye nævn i årene 2005-2007. Det er 20 mio. kr. om året fuldstændig som i dag.

Men i fremtiden afsættes en pulje på 8,0 mio. kr. årligt til partier og bevægelser indvalgt i Folketinget og/eller Europa-Parlamentet. De fordeles med en 1/3 fordelt i ”lige store portioner til alle partier i Folketinget og til dansk bevægelser indvalgt i Europa-Parlamentet. 1/3 fordeles til partierne efter antal mandater i Folketinget og 1/3 til partierne og bevægelserne efter antal mandater i Europa-Parlamentet”.

Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen er først blevet underrettet om aftalen flere dage efter indgåelsen. Aftalen giver 457.143 kroner om året til Folkebevægelsen mod EU og det samme beløb til JuniBevægelsen.

”Det er omkring en trediedel af, hvad vi hidtil har fået”, oplyser Britta Darre, som er landssekretær i JuniBevægelsen.

JuniBevægelsen mistede to af sine tre mandater ved valget til Europa-Parlamentet i juni, mens Folkebevægelsen mod EU fastholdt sit mandat.

”Alligevel skal vi ifølge aftalen have mindre end halvdelen af hvad vi får i dag”, forklarer landssekretær Poul Gerhard Kristiansen fra Folkebevægelsen mod EU og tilføjer:

”Det viser at vi i praksis skæres ned, selv om mandattallet er det samme, til trods for at den samlede pulje er uændret. Jeg tvivler stærkt på at alle forligsparter har været bevidste om konsekvenserne af aftalen. Og man må spørge, hvor pengene så går hen og hvor meget det fremmer demokratisk debat og alsidig oplysning.”

Små ja-bevægelser forgyldes

Den nye aftale afsætter desuden 10,5 mio. kr. årligt til såkaldte målrettede puljer. Herunder øremærkes 2,2 mio. kr. til ”landsdækkende organisationer med registreret medlemstal og kontingent, som har Europadebat og –oplysning som hovedformål, og som ikke er indvalgt i Folketinget eller Europa-Parlamentet”.

Nævnet vedrørende EU-oplysning havde en lignende pulje. Nævnet oplyser at den især gik til Europabevægelsen og Nyt Europa samt mindre organisationer som Europæisk Ungdom, Europa 2000 og Fagbevægelsen mod Unionen, hvoraf sidstnævnte er den eneste, der ikke befinder sig på ja-siden ved en kommende folkeafstemning. Europabevægelsen oplyser at den har 1600 medlemmer. Nyt Europa oplyser at den har 600. Til sammenligning oplyser Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen at de har henholdsvis 4.000 og 2.700 medlemmer.

– Hidtil har Europabevægelsen fået det samme som os. Det vil være helt grotesk, hvis de i praksis bevarer deres tilskud, mens vi halveres, påpeger Poul Gerhard Kristiansen fra Folkebevægelsen mod EU.

3-dobbelt beløb til ja-sigere

Når Nævnet for EU-oplysning tager stilling til, hvilke oplysningsinitiativer der skal støttes, sker det på basis af en pulje af ansøgninger, hvor ja-sidens ansøgninger domineres af store enkeltansøgninger fra organisationer, virksomheder, dagblade, der har ressourcer til projektudarbejdelse, til at skrive ansøgninger, til gennemførelse af større projekter ikke mindst, hvad angår finansieringen. EU-kritiske ansøgninger er derimod, med nogle få undtagelser, forholdsvis små og kommer oftest fra små foreninger og netværk.

Sådan tegner det generelle billede sig efter sidste uddeling af EU-nævnsmidler. Resultatet er tre gange så mange penge til ja-siden.

198 fik ingenting

I den seneste bevillingsrunde uddelte Nævnet 4 millioner kr. efter ansøgninger på samlet 26 millioner kr.. Alene af den grund vil de fleste ansøgere blive skuffet. 198 ansøgere ud af 278 fik ingenting.

Hvis man ser på, hvem blandt bevillings-modtagerne der er henholdsvis EU-positive eller EU-kritiske, så går i første omgang retfærdigt til, i og med at alle ansøgerne fik ca. 15-20% af det ansøgte beløb. Altså skulle der jo være balance.

Men ser vi på beløbene, tegner ubalancen sig klart til fordel for ja-siden på grund af langt større og flere ansøgninger.

Det betyder at ja-siden har fået ca. 1,3 millioner kr. mens nej-siden har fået ca. 400.000 kroner. De ikke-placerbare, der angiver sig selv til at være objektive eller ikke-stillingtagende har så fået de resterende 2,3 millioner kr.

De ressourcestærke vinder.

EU-nævnet kan hævde at de i forhold til indkomne ansøgte beløb ikke tilgodeser den ene side frem for den anden. Men prioriteringerne og ikke mindst de økonomiske krav til arrangørerne, gør at de ressourcestærke får langt det meste.

Og de ressourcestærke befinder sig i større omfang på ja-siden end på nej-siden.

Dette forstærkes jo af at det nuværende EU-nævn i denne 3-årige periode er blevet pålagt i højere grad at tilgodese større, landsdækkende projekter frem for lokale.

Det nye nævn

Det nuværende EU-nævn med administration og bestyrelse, med Peter Wivel som formand, stopper sin virksomhed ved årsskiftet, hvor man aflægger sin sidste beretning.

Det betyder at der skal udnævnes en ny bestyrelse, som godt kan være den samme og der skal tages stilling til om administrationen som hidtil skal ligge hos Dansk Folkeoplysnings Samråd, der er fælles sekretariat for de danske oplysningsforbund.

Ligeledes skal diskuteres og afklares blandt beslutningstagerne i Folketinget, hvordan bevillingspraksis skal være fra den nye bevillings start og hvordan bevillingen, som ligger i den nye finanslov på 20 millioner kr. pr. år, skal fordeles.

De 20 millioner, som er bevilget i den nye finanslov, er det samme samlede beløb som hidtil har været til fordeling mellem EU-nævn, partier og bevægelser hvert år.