NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
WTO-forhandlingerne i Hongkong har brutalt afsløret, hvor uegnet EU er til at deltage i internationale forhandlinger – især forhandlinger, som indebærer at EU må komme med indrømmelser.
Set ud fra en diplomatisk synsvinkel klarede EU's forhand€lere sig godt i Hongkong. De beskedne indrømmelser, som de blev tvunget til at give, var i denne omgang tilstrækkelige til at lukke munden på de fleste kritikere. Og det lykkedes samtidig at presse USA til at komme med lidt større indrømmelser, end landet ellers ville have været rede til.
Men hvor kunne det hele have været meget bedre, hvis EU ikke havde haft eneretten til at forhandle på medlemsstaternes vegne. Så ville hovedparten af de gamle EU-lande uden videre kunne have sagt ja til u-landenes rimelige krav om adgang for deres landbrugsvarer til det europæiske marked uden at blive mødt af enten direkte forbud eller uhyrlige toldsatser.
Frankrig ville i så fald have stået stort set alene med sit krav om at bevare beskyttelsen af sine landmænd, og det ville i øvrigt ikke spille den store rolle, fordi landet ikke længere ville kunne holde u-landene ude fra det øvrige Europa.
Men sådan er det beklageligvis ikke. EU vil fortsat være en handelsblok og dermed en kolossal forhindring for at de fattige i verden kan få en bedre tilværelse.
Og den seneste udvidelse af EU vil på ingen måde gøre forholdene bedre. For de nye medlemslande vil have en naturlig interesse i at få EU's marked så meget for sig selv, som de kan – både når det gælder landbrug og industri.
Så selvom situationen er slem i dag, kan den godt blive værre i morgen.