Højere afgift eller lavere støtte

Danskerne kommer til at betale mellem 700 millioner og 1 milliard kroner mere til EU hvert år. Men regeringen er parat til at løbe fra den aftalte landbrugsstøtte for at holde regningen nede.
Af Staffan Dahllöf
14. november 2005

Selv om intet er besluttet om EU's kommende langtidsbudget, og selv om der ikke engang findes konkrete tal på bordet fra det britiske formandskab, er det ikke megen tvivl om hvilken vej det vil gå:

Den danske afgift til EU kommer til at stige.

I Udenrigsministeriet har man regnet på det seneste officielle forhandlingsudkast fra i juni i år.

Konklusion:

»(÷) vil det betyde en stigning i det danske EU-bidrag i størrelsesordenen 0,7 mia. kr. årligt i gennemsnit i forhold til 2006 (2004-priser). Såfremt udgiftsrammen udnyttes fuldt ud, vil merudgiften være omkring 1 mia.kr. højere i gennemsnit pr. år.«

Til sammenligning beregnes det danske bidrag næste år at være 16 milliarder danske kroner.

Forsigtigt skøn

Den danske ekstraregning på op til 1 milliard kroner er beregnet på det forslag som blev afvist på topmødet i juni i år.

Det var et forslag som gik ud på at budgettet i 2007-2013 skal svare til 1,06 procent af den samlede indkomst (BNI – Bruttonational indkomst).

Til billedet hører at Kommissionen mener at det slet ikke er nok. Der skal, i følge Kommissionen, 1,14 procent til, hvis EU skal kunne leve op til de mange politiske forpligtelser.

Udenrigsministeriets udgiftsskøn befinder sig derfor nok i den forsigtige ende.

Da udenrigsministrene i mandags tog en ny diskussion om sagen kom man ikke meget nærmere den løsning som det britiske formandskab går efter på det kommende topmøde i december.

Lav dansk profil

Storbritannien står fast på at der ikke skal laves om på den britiske rabat på medlemsafgiften til EU fra 1984.

Frankrig står fast på at landbrugsudgifterne skal holdes på det niveau som blev aftalt i 2002 med rækkevidde helt til 2013.

Den officielle danske holdning er at den britiske rabat hører fortiden til, men også at det er på høje tid at tage penge fra landbrug til andre formål.

Hidtil har regeringen haft en lav stemmeføring sammenlignet med sparelande som Tyskland, Holland, Sverige og Østrig.

Men noget tyder på at den danske regering er begyndt at markere sin holdning noget mere klart.

Kan løbe fra aftale

Foruden at sætte tal på den kommende medlemsafgift, har udenrigsministeriet meddelt Folketingets Europaudvalg hvad man kalder for »pejlemærker for den danske position«.

Regeringen er parat både til at afstå landbrugsstøtte, og penge fra EU strukturfonde, hvis det er hvad der skal til for at stramme op på det samlede budget, fremgår det.

Regeringen er også parat til at løbe fra landbrugsaftalen fra 2002, indgået under det danske EU-formandskab.

Udgangspunktet er at den aftale skal overholdes, men Danmark er med på at reducere den aftalte landbrugsstøtte – »i det omfang området eventuelt åbnes i en sen fase af forhandlingerne.«