Hård kamp om lettisk løn på svensk byggeri
Bygningsarbejdere og elektrikere blokerer for et lettisk firmas skolebyggeri ved Stockholm. Letland vil have Sverige dømt for brud på EU’s traktat.
Af Staffan Dahllöf
11. januar 2005
Foreløbig ligger alt stille på byggepladsen i den lille skærgårdskommune Vaxholm øst for Stockholm. De svenske fagforbund kræver svenske kollektivaftaler og svenske lønninger på arbejdspladsen.
Den lettiske virksomhed siger at man har et lettisk aftale med sine ansatte, og at det er godt nok.
Der er cirka 100 svenske kroner til forskel pr. arbejdstime mellem de to aftaler.
Så langt er konflikten blot én af 21 arbejdspladsblokader som fagforbundet Byggnads var involveret i sidste år. Men nu er der gået storpolitik i sagen.
Arbejdskraftens fri bevægelighed
De storpolitiske islæt har vist sig ved at den lettiske regering mener at Sverige og svensk fagbevægelse bryder mod EU-princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed. Letland har derfor prøvet at få EU-kommissionen til at gå ind i konflikten. Det har Kommissionen hidtil afvist at gøre.
Det politiske spil har også vist sig i form af en række udtalelser fra de politiske partier. Socialdemokraterne og venstrefløjen har bakket op om blokaden, mens flere borgerlige partier kalder konflikten for et eksempel på et elitestyret fagforeningsdiktat.
Valgte det billigste
Den borgerligt styrede Vaxholms kommune mener at man uforskyldt er havnet i klemme. Det startede ved at kommunen udbød ombygningen af en nedlagt kaserne til skole.
»Vi valgte selvfølgelig det bedste og billigste bud, alt andet ville også have været ulovligt,« siger Vaxholms konservative borgmester Mikael Freimuth til NOTAT.
Han siger at kommunen slet ikke har lov til at forlange svenske kollektivaftaler i sit udbudsmateriale.
Men det er et rent påskud. Der er intet til hinder for at stille krav på normale svenske lønningsniveauer, ifølge formanden for fagforbundet Byggnads, Hans Tilly.
Blokade af lav løn foreløbig tilladt
Afgørelsen fra Arbejdsdomstolen i Sverige kom tre dage inden jul: Jo, bygningsarbejdere og elektrikere har ret til at blokere for den lettiske virksomhed Laval un Partneri i skærgårdskommunen Vaxholm.
»Sagen stiller spørgsmål ved vores aftalesystem, og det illustrerer den uro vi har for det kommende servicedirektiv, siger Byggnads formand Hans Tilly til NOTAT.
Elektrikere trak stikket ud
Konfliktens blev indledt ved at Byggnads erklærede arbejdspladsen i blokade, selv om det ikke havde nogen umiddelbar effekt. Det svenske forbund havde jo ingen medlemmer blandt de lettiske bygningsarbejdere.
Men da de svenske elektrikere blokerede byggeriet i sympati gik ombygningen i stå.
Og i næste uge ventes seks andre svenske fagforbund at gå aktivt ind i konflikten, som Arbetsdomstolen i Stockholm foreløbig mener er tilladt.
Afgørelsen indebærer kun at retten afviste de lettiske påstande om at konflikten skulle være et aftalebrud.
Der er stadig langt fra den endelige afgørelse i sagen. Den kommer først når den svenske Arbejdsret afgør, hvilken aftale som skal gælde på byggearbejdspladsen i Vaxholm, og eventuelt først efter en stillingtagen fra EU-domstolen i Luxembourg.
Ingen skole – ingen betaling
Borgmester Mikael Freimuth siger at ombygningen stadig kan nås som planlagt til skolestarten i efteråret.
»Men vi betaler kun for udført arbejde. Hvis virksomheden ikke kan fuldføre sin del af aftalen, får man heller ikke betaling. Hvorvidt man rent faktisk vil kunne udføre arbejdet til svenske lønninger kan vi ikke vurdere. Det kan jo være at man kan presse sine omkostninger på anden måde,« siger han.
Fagforeningsformanden Hans Tilly siger at blokaden vil kunne afbrydes så snart den lettiske virksomhed tegner en svensk kollektivaftale.
»Vi er vel ikke særlige foruroligede lige nu. Vi mener helt klart at have loven og retten på vores side. Men det er aldrig helt betryggende når en sag går til domstol og måske til i EU-domstolen,« siger han.
Mindst fire vigtige principper på spil
Arbejdskonflikten i Vaxholm kan i al sin enkelthed beskrives som et spørgsmål om svenske eller lettiske lønninger på en arbejdsplads i Sverige. Men der er langt flere principper på spil:
Retten til konflikt:
Blokaden er i strid med fredspligten på det svenske arbejdsmarked, mente den lettiske virksomhed og Letlands regering. Det har den svenske Arbejdsret foreløbig afvist. Men flere politiske partier i Sverige mener at svenske fagforeninger må acceptere at også andre end svenske overenskomster kan gælde i Sverige. Det ville medføre fredspligt. Konflikten i Vaxholm handler derfor også generelt om retten til at bruge konfliktvåben på arbejdsmarkedet.
Fri bevægelighed og diskriminering:
Fri bevægelighed er et EU-princip overordnet alt andet. Derfor er det udtryk for diskrimination hvis lettiske arbejdere ikke må arbejde efter lettiske aftaler i Sverige. Det mener i hvert fald Letlands regering. Kommissionen har afvist at gå ind i den konkrete sag her og nu.
Lov eller overenskomst:
I følge EU’s udstationeringsdirektiv fra 1993 skal udenlandske virksomheder følge regler og love i det land hvor man virker. Men det er omtvistet om svenske (og danske) overenskomster vejer lige så tungt som lovbestemte minimumslønninger gør i andre EU-lande.
Hvis det ikke er tilfældet vil svenske (og danske) fagforbund ikke kunne forlange svenske (og danske) normallønninger af udstationerede virksomheder i Sverige og Danmark.
Sverige fik i 1993 en forsikring fra Kommissionen om at svenske kollektivaftaler var gode nok for EU-medlemskab. Spørgsmålet er bare hvor stærk den forsikring er, da den kun findes som nogle linjer i et brev fra en daværende kommissær til en forhenværende svensk minister.
Udstationering eller servicedirektiv:
Det omdiskuterede forslag til direktiv om fri bevægelighed for serviceydelser henviser til udstationeringsdirektivet fra 1993. Men udstationeringsdirektivet bliver i praksis vanskeligt at efterleve, da Servicedirektivet forbyder krav på dokumentation af blandt andet ansættelsesforhold i udenlandske virksomheder. Konflikten i Vaxholm er derfor blevet til en del af kampen imod det foreslåede servicedirektiv fra de svenske fagforbunds side.