Kommissionen truer Schweiz

Schweiz. Hvis ikke schweizerne lader østeuropæere arbejde i landet, kommer Schweiz alligevel ikke til at deltage i Schengen.
Af Sven Skovmand
30. juni 2005

Den 5. juni stemte 55 procent af schweizerne ja til at deltage i Schengen-samarbejdet. Det blev af mange tolket, som om Schweiz er ved at tage første skridt mod et EU-medlemskab.

Sådan kommer det dog næppe til at gå. Faktisk er det ikke engang sikkert, at Schweiz kommer til at være med i Schengen-aftalen.

Benita Ferrero-Waldner, der er EU's kommissær for udenrigsspørgsmål, har nemlig meddelt, at Schengen-aftalen kun kan træde i kraft, hvis schweizerne ved den næste folkeafstemning 25. september siger ja til, at personer fra de 10 nye EU-lande kan få adgang til at arbejde i Schweiz.

Og de fleste regner med, at denne afstemning vil ende med et nej.

Stærk modstand mod EU

Et flertal af schweizerne har hele tiden været imod tilslutning til EU, og i december 1992 sagde de endda nej til at være med i E0S-samarbejdet, som Norge og Island er medlem af. Det skete med 50,3 procent mod 49,7 procent, og da et flertal af de 26 kantoner stemte nej, ville selv et lille flertal af stemmerne ikke have været tilstrækkeligt.

En ny folkeafstemning om EU-medlemskab i 2001 førte til, at 76,8 procent stemte nej, mens kun 23,2 procent stemte ja.

Frygten for udlændinge

Schweiz har gennem årene ladet et stort antal udlændinge komme ind i landet. Det førte i 1960'erne og 1970'erne til en stærk frygt for ØöberfremdungÆ, og der blev holdt flere folkeafstemninger om at begrænse antallet af udlændinge.

Modstanderne af udlændingene tabte alle disse afstemninger, men var så mange, at regeringen blev nødt til at tage hensyn til dem. Derfor er der stramme regler for, hvordan udlændinge kan blive schweiziske statsborgere.

Man må formode, at modstanden mod udlændinge også vil gøre sig gældende ved den kommende afstemning, og truslen fra EU vil næppe påvirke schweizerne.

Som Economist skrev den 11.6.2005 kan Benita Ferrero-Waldner tværtimod have mindsket antallet af ja-stemmer med nogle få afgørende point.