NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Kommissæren for det indre marked mener fortsat, at Sverige ikke bør acceptere faglige blokader mod østeuropæiske virksomheder. Når Sverige tillader det, har de ikke gennemført det indre marked korrekt.
Charlie McCreevy ville ikke trække sine udtalelser i land (se NOTAT 19.10.2005), sådan som nogen havde forventet, da han mandag den 24.10. stillede op til en næsten halvanden time lang debat i EU-parlamentet.
Her forsvarede han tværtimod de udtalelser som er blevet opfattet som et angreb på den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel.
»Det er den svenske Arbejdsret som har stillet det kritiske spørgsmål om den svenske implementering, ikke mig. Nu er dette tilfældigvis et følsomt spørgsmål, men det forhindrer mig ikke i at give udtryk for min mening,« sagde han i Parlamentet.
»Jeg forsvarer blot EU's grundlæggende regler om det indre marked. Det skal ikke være muligt at fastholde forhindringer og lade som om, at konkurrencen ikke eksisterer,« tilføjede McCreevy.
Kommissionsformand Manuel Barroso lagde på intet tidspunkt afstand til McCreevys udtalelser, men nøjedes med at konstatere:
»Vores svar i denne sag vil helt afgjort ikke være et angreb på Sverige eller den skandinaviske sociale model, men samtidig vil det respektere og forsvare de regler, der er fastlagt i de europæiske traktater.«
Men McCreevy efterlod ingen tvivl om hvor han har sine sympatier i den konkrete sag:
»Lettiske fagforeningsmedlemmer har samme ret til forsvar for deres synspunkter som svenske,« sagde han.
Svenskerne har ikke gennemført udstationeringsdirektivet ordentligt. Socialdemokraterne er hysteriske, og Poul Nyrup er populistisk og bryder aftaler.
Liberale og Konservative havde det tunge skyts fremme i forbindelse med debatten i EU-parlamentet om kommissær Charlie McCreevys udtalelser om Vaxholm-sagen, den skandinaviske model og det indre marked (se forsiden samt boksen her på siden).
Den svenske liberale Cecilia Malmström sagde at socialdemokraternes reaktioner var hysteriske, og at den svenske erhvervsminister Thomas ÷stros, reaktion var ude af proportioner.
Östros har sagt at Sverige vil modarbejde det kontroversielle Servicedirektiv hvis McGreevys holdning er hele Kommissionens.
I debatten, som var rejst af socialdemokraterne med støtte fra venstrefløjsgruppen tordnede den tyske gruppeleder Martin Schulz og svenske Jan Andersson mod hvad de kaldte en konkurrence mod bunden, hvor lave lønninger skal sætte standard.
»Men det er godt at Kommissionen melder klart ud om at sociale rettigheder kun er smuk tale,« sagde Eva-Britt Svensson fra det svenske Vänsterparti.
»Det svenske engagement til fordel for kollektive overenskomster er noget som vi forstår, noget som vi deler og som vi vil tage i forsvar. Vi agter at indlevere en skrivelse til i EF-domstolen til Sveriges forsvar«, sagde Larcher til avisen Dagens Nyheter.
Kommissionsformand Barroso svarede at strejkeretten gælder, at den nordiske aftalemodel er forenelig med det indre marked, men han ville ikke nærmere kommentere Vaxholm-sagen, før Kommissionen har fået udarbejdet en analyse til grund for sin kommende indstilling.
»Vor rolle er at være traktatens vogter,« sagde han.
Nyrups spørgsmål blev efter debatten kritiseret af de danske EU-parlamentarikere, Gitte Seeberg (Konservative) og Anne E. Jensen (Venstre):
»Poul Nyrup Rasmussen må have glemt, at han for få år siden varmt anbefalede både udvidelsen og EU-traktaten til den danske befolkning. En EU-traktat, som bygger på fri udveksling af serviceydelser på tværs af grænserne og på arbejdskraftens fri bevægelighed. Eller laver han bare en Mette Frederiksen på sagen og af populistiske grunde løber fra en aftale, vi tidligere stod sammen om?« spørger de to i en fælles pressemeddelelse.
I Danmark har arbejdsminister Claus Hjort Frederiksen (Venstre) og erhvervsminister Bendt Bendtsen (Konservative) ellers sagt at de støtter den svenske regerings holdning.
Virksomheden klagede til den svenske Arbejdsret, som derefter bl.a. har bedt EU-domstolen svare på, om de svenske arbejdere måtte blokere for den lettiske arbejdsplads for at få gennemtrumfet svenske overenskomster.
De lettiske ansatte havde i forvejen en lettisk overenskomst med hjemmefra. Arbejdsgiveren sagde at man var parat til at betale minimumslønninger i følge svenske overenskomster, men ikke fuldt ud at leve op til det gældende svenske lønningsniveau.