ARTIKLER


Krav om kamp mod korruption

EU-Kommissionen kræver, at Bulgarien og Rumænien gør mere for at komme korruptionen til livs. Ellers udskydes deres optagelse.
Af Sven Skovmand
14. november 2005

EU-kommissionen offentliggjorde 25.10.2005 en rapport, hvori der står at Bulgarien og Rumænien, må yde en langt kraftigere indsats over for korruption, kopimisbrug og ulovlig indvandring end de hidtil har gjort, skriver Financial Times 26.10.2005

Hvis ikke de gør det, vil Kommissionen formentlig gå ind for at man udskyder de to landes optagelse i EU med i hvert fald et år, så den først sker i 2008. Kommissionen skal afgive sin indstilling i maj 2006, og man forventer at medlemslandene vil følge dens indstilling.

I rapporten siges det i øvrigt også at de to lande ikke i dag vil være i stand til at administrere de tilskud, de vil få fra EU.