Kritisk oplysning eller ”kartelpartier”?

Det er i orden, at partierne får støtte. Andre aktører må bare ikke holdes borte.
Af Hanne Dahl
29. januar 2005

I Norge fremlagde professor Rune J. Sørensen i slutningen af november en udredning på vegne af et offentligt udvalg. Udredningen omhandlede den offentlige finansiering af politiske organisationer. En del af den norske udredning koncentrerer sig om demokratiet udenfor de politiske partier.

”Demokrati betyder også engagement udenfor eksisterende partier”, konkluderer udredningen og fortsætter ”Kriterierne for tilskud bør ændres, således at mindre partier kan få støtte. Vi foreslår et basistilskud for at forbedre vilkårene for små partier og folkevalgte grupper.”

OK med støtte

Den norske udredning er interessant. Rune J. Sørensen refererer blandt andet til egrebet ”kartelpartier”. Flere af de politiske partier er jo som bekendt næsten fuldt finansierede af staten. Partierne har én gang besluttet, at en stemme udløser x antal kroner i offentligt tilskud.

Personligt mener jeg, at det er i orden med den statslige partistøtte.

Partierne løser opgaver som er til gavn for samfundet: Partierne formulerer programmer, formidler synspunkter - også ved deltagelse i offentlig debat. Partierne rekrutterer kandidater til folkevalgte organer.

Partierne står for uddannelsen af fremtidens politiske ledere osv.

Og endelig giver det offentlige tilskud os mulighed for at kræve at partierne skal offentliggøre navnet på større enkeltbidragsydere. Det er muligt for os at holde hånd i hanke med, hvem der betaler for at få indflydelse.

Ynkeligt at holde andre borte

Det er altså ikke dette at partierne får tilskud, som generer mig. Det gør det derimod, når partierne i realiteten gør hvad de kan for at holde andre aktører i den offentlige debat borte. Aktuelt har partierne besluttet sig for at få stukket snablen endnu dybere ned i den pulje, som er afsat til oplysning om EU. Jeg skal ikke postulere at vi har nået skrækvisionen endnu – men vi er på vej:

Mod ”kartelpartiet”.

”Kartelpartiet” er den virkelighed, hvor de toneangivende partier har fået udformet den offentlige støtte til politisk arbejde sådan, at det reelt er umuligt for nye partier eller politiske bevægelser at komme til at spille med på den politiske arena. Den vej bør Folketingets partier ikke følge. Den er for ynkelig!