NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
60.000 danske landmænd kan i disse dage få tiden til at gå med at sætte sig ind i de nye regler om landbrugsstøtten, som trådte i kraft 1. januar 2005.
Få dage før – den 29.december 2004 – udkom de nærmere regler for at få del i de 7 milliarder kroner i det, som nu hedder »enkeltbetalingsordningen«.
Ordet dækker over at én enkelt ordning nu erstatter de tidligere ordninger som hektarstøtte, markfrøstøtten og en række dyrepræmier.
Ansøgningsfristen for støtten er 21. april, men da reglerne trådte i kraft fra årsskiftet, kan landmændene allerede nu f.eks. få besøg af kontrollører og blive trukket i støtte, hvis reglerne ikke overholdes.
Det har sendt landmændene i læsehjørnet. NOTAT har læst med.
Reglerne kan læses i det dokument, der i december 2004 blev udsendt af direktoratet for FødevareErhverv, og som hedder »Supplement til vejledning om enkeltbetalingsordningen Landbrugsreform 2005«.
Vejledningen er på 64 sider og er – for at sige det mildt – ikke let læsning.
»Din udtagningspligt i 2005 er 8 procent af det areal, du søger om betalingsrettigheder til inklusive de arealer, du udtager, men fratrukket de arealer, der 21. april 2003 var permanent græs, var beplantet med permanente afgrøder, var skov, eller som blev anvendt til ikke-landbrugsaktiviteter. I forbindelse med ansøgningsskemaet svarer dette til summen af dyrkede/udyrkede og udtagne arealer fratrukket summen af arealer, der ikke kan udtages« (side 10).
»Har to parter indgået en kontrakt om salg af en landbrugsbedrift eller en del heraf, og sælger er berettiget til enten et kvæg- og/eller et mælketillæg eller tilladelse til at dyrke frugt og grønt samt andre kartofler end kartofler til stivelsesproduktion Frugt/grønt/kartoffel-tilladelser, kan køber overtage tillæg og/eller tilladelse fra sælger. Det er en betingelse at der senest 21. april 2005 er indført en klausul om dette i kontrakten« (Side 12).
Det skal de blot være forsigtige med, for ansøgningerne skal være hos direktoratet senest den 21. april 2005. Ankommer de senere, nedsættes støtten, og overskrider man datoen 17. maj 2005, har man til evig tid mistet retten til at modtage tilskud.
I al retfærdighed må det siges at direktoratet for FødevareErhverv til en vis grad er uskyldig i de indviklede formuleringer. De har deres rod i de 38 direktiver og forordninger fra EU, der er grundlaget for ordningen.
Især miljøkravene er temmelig omfattende. Der er hele 29 af dem, og vi vil her nævne nogen af de vigtigste.
Grundvandet må ikke skades ved nedgravning af stoffer, der kan forurene jorden.
Der skal være en omhyggelig behandling af gødningen, og regnskabet skal vise at man ikke bruger mere kvælstof, end man er berettiget til. Stalde og møddinger skal være indrettet på en sådan måde at afløbet er udført korrekt.
En bræmme på 2 meter langs alle vandløb skal holdes fri for pløjning.
Man må ikke fælde træer, hvor vilde fugle har rede. Og opstiller man fælder, må de ikke dræbe eller skade de fangne dyr, og de skal efterses morgen og aften.
Men allerede i 2006 vil der komme en række nye krav, som landmændene skal opfylde. Det drejer sig om plantegifte, anvendelse af visse stoffer i foderet, bestemmelser om sikkerhed for fødevarer og bestemmelser om bekæmpelse af visse husdyrsygdomme.
Også når det gælder dyrevelfærd, kommer bestemmelserne først senere, nemlig fra 2007. Det drejer sig om dyrevelfærd for kalve, svin og andre husdyr, som efter manges mening lever under utilfredsstillende forhold. Det må dog nok betragtes som tvivlsomt, om der sker væsentlige ændringer på disse områder. Landbrugets lobby i EU er stærk.
Kravene til god landbrugs- og miljømæssig stand går først og fremmest på at der skal være plantedække på ikke-dyrkede områder.
Disse områder må heller ikke udsættes for gødning eller gifte, med mindre man bekæmper flyvehavre eller bjørneklo.
I begyndelsen går man forholdsvis blidt til værks, især hvis der er tale om »uagtsom manglende overholdelse«. Støtten nedsættes i første omgang med 3 procent og i mere alvorlige tilfælde 5 procent.
Men hvis overtrædelsen gentages, bliver nedsættelsen af støtten større – mellem 9 og 15 procent. Hvis nedsættelsen når op på 15 procent, risikerer landmanden at hammeren falder, og at efterfølgende overtrædelser betegnes som »forsætlig manglende overholdelse«.
Nedsættelsen af støttebeløbet vil være på mindst 15 procent og kan på baggrund af kontrolmyndighedens indberetning gå helt op til 100 procent.
De landmænd, der udsættes for kritik, vil få lejlighed til at se kritikken og udtale sig om den. De vil herunder få mulighed for at hævde at overtrædelsen skyldes uagtsomhed.
Men i sidste ende træffer Direktoratet for FødevareErhverv beslutningen.
Den adskiller sig på væsentlige punkter fra andre karakter-systemer.
Mens almindelige karakterer helst skal være så høje som muligt, gælder det for landmændene om at få så lave karakterer så muligt. Karaktererne bruges nemlig til at vurdere, hvad der skal ske, når landmændene ikke overholder reglerne.
Karakteren 1 gives, »når den manglende overholdelse af et krav ligger inden for en tolerancegrænse, som er fastlagt i retsgrundlaget for kravet.«
Karakteren 2 gives »når overtrædelsen kun har mindre betydning i forhold til formålet med kravet.«
Karakteren 3 gives, »når overtrædelsen af et krav har en væsentlig betydning i forhold til formålet med kravet.«
Karakteren 4 gives, når overtrædelsen af et krav har meget stor betydning i forhold til formålet med kravet.«
I disse områder må landmændene ikke foretage ændringer i tilstanden af naturlige søer eller af vandløb, der af myndighederne er udpegede som beskyttede.
De må heller ikke ændre tilstanden af heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, hvis de har et sammenhængende areal på 2.500 kvadratmeter (3-4 parcelhusgrunde) eller støder op til søer eller vandløb.
For klitfredede områder gælder desuden særlige regler.
Man må ikke etablere hegn eller afgræsse områderne – eller anbringe campingvogne.
Det er også forbudt at opslå telte, tænde bål eller at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje. Det er også forbudt at færdes med heste i det hele taget.
Direktiverne er vedtaget på grundlag af artikel 308 – den, der tidligere hed artikel 235 og populært bliver kaldt »gummiparagraffen«, fordi den kunne bruges til alt muligt.
Den har følgende ordlyd: »Såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for at virkeliggøre et af Fællesskabets mål inden for Fællesmarkedets rammer, og denne traktat ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, udfærdiger Rådet på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Europa-Parlamentet med enstemmighed passende forskrifter herom.«
Direktiverne har indtil nu haft begrænset betydning, fordi de ikke er blevet overholdt af medlemslandene. Men nu kan de gennemføres, fordi man kan straffe landmændene, hvis de ikke overholder reglerne.