NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Næste uges topmøde i Bruxelles har kun et punkt af virkelig interesse: Udgifter og indtægter for årene 2007-2013.
Udspillet fra det britiske formandskab, som blev præsenteret i mandags, er blevet kaldt et spareforslag.
Det er lidt af en tilsnigelse.
Hvis forslaget skulle vedtages som det foreligger, indebærer det at EU's udgifter kommer til at stige fra dagens niveau på lidt under 1 procent af den samlede bruttoindkomst (BNI) til 1,03 procent – i øvrigt et tal som rammer lige i midten af, hvad udenrigs-minister Per Stig Møller har kaldt for et acceptabelt niveau set fra dansk side.
Men forslaget kan kaldes for spareopskrift sammenlignet med de 1,06 procent af BNI som det daværende luxembourgske formandskab ikke lykkedes at få igennem på det fiaskoprægede topmøde i juni i år.
Omvendt så viser forskellen mellem Kommissionens forventninger og det forslag som nu ligger på bordet at Kommissionen ikke kun har et problem med befolkningerne i Unionen. Kommissionen befinder sig også på en realitetsafstand fra medlemslandenes regeringer.
Foruden Kommissionen tegner de nye medlemslande i øst til at blive taberne i et eventuelt forlig. Det ligner en hensigt fra det britiske formandskabs side efter mottoet at lade det fattige betale, det er de vant til.
I stort set uforandret landbrugsstøtte til og med 2013 var også noget som blev aftalt under det danske EU-formandskab i efteråret 2002 for at man skulle blive enige om udvidelsen med de ti nye medlemslande i 2004.
For at udspillet skal glide ned foreslår briterne at der skal laves en budgetoversigt allerede i 2008, en oversigt som både omfatter landbrugspolitikken og den britiske rabat. Men der er ingen garanti for at en sådan oversigt også vil få praktiske følger.