ARTIKLER


Nej-bevægelser sendes ud af debatten uden penge

Hvis aftalen om oplysningspenge gennemføres, får de to folkevalgte nej-bevægelser kassen tømt, mens penge-fordelingen mellem tilhængere og modstandere af EU-forfatningen bliver endnu mere skæv.
Af Erling Böttcher
22. august 2005

"Jeg synes ikke, man kan komme af med sine ideer". Sådan lød det berømte citat fra udenrigsminister Per Stig Møller midt under det danske EU-formandskab, da han blev ignoreret af sin statsminister - sidenhen foreviget i TV-udsendelsen "Fogh bag facaden".

Samme problem kan JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU stå med i forhold til den annoncerede EU-tænkepause-debat. Det kan være at de har nogle ideer. Men det bliver svært at komme af med dem.

Blot tre dage efter at Fogh på et stort møde annoncerede tænkepause-debatten i Danmark, besluttede partierne i Folketinget, minus Enhedslisten, på et møde i Statsministeriet at gribe sagen an på en sådan måde at partier og bevægelser bliver afskåret fra at få penge til initiativer i denne debat.

Med 0 kroner til at deltage i debatten kan det blive svært at komme af med sine ideer.

Penge omdirigeret

Der var afsat 28 millioner til oplysning om EU-forfatningen, halvdelen fordelt til partier og bevægelser, halvdelen til EU-nævnet til uddeling efter ansøgning.

De 14 millioner, som partier og bevægelser havde fået, skal nu sendes tilbage til statskassen, fraregnet det, som allerede er brugt. De andre 14 millioner bliver hos EU-nævnet, og skal altså nu anvendes til debat og oplysning i EU's tænkepause-debat.

Problemet for de to folkevalgte nej-bevægelser er at de ikke må søge hos EU-nævnet, samtidig med at de ved årsskiftet fik frataget 2/3 af deres årlige ordinære tilskud, som i stedet blev overført til Folketingets ja-partier (se bl.a. NOTAT 7.1.2005).

Til gengæld må alle andre søge, f.eks. de to EU-glade organisationer Nyt Europa og Europabevægelsen, som via de nye kriterier har udsigt til at få op imod tre gange så mange debat-penge som Folkebevægelsen og JuniBevægelsen, selv om de hverken er parlamentarisk repræsenterede eller har så mange medlemmer.

Klam dobbeltmoral

Fremgangsmåden vækker forargelse hos bevægelserne.

»Det er udtryk for klam dobbelt-moral, når statsministeren på den ene side siger at han vil have bevægelserne med i en bred og folkelig debat, mens han på den anden side fjerner det økonomiske grundlag for vores deltagelse i debatten. Det overskrider enhver grænse for anstændighed,« siger Karina Rohr Sørensen, talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

Formanden for EU-nævnet ("Nævnet for fremme af debat og oplysning om Europa"), Claus Larsen-Jensen, beklager beslutningen om tilbagebetaling: »Vi havde indstillet at partierne skulle have lov at beholde pengene. Så var det ikke til diskussion, hvem der havde brugt hvor meget, for så havde man bare straffet sig selv, hvis man allerede havde brugt pengene,« siger han til NOTAT.

Men bolden ligger ikke hos EU-nævnet. Det er Folketingets partier, som nu skal udforme en politisk aftale om de principper, som tænkepause-debatten skal foregå efter og pengene fordeles efter.

EU-nævnet skal administrere det og har bedt om at få afklaring så hurtigt som muligt," siger Claus Larsen-Jensen.

På tirsdag er partier og bevægelser indbudt til møde om sagen med Folketingets Europaudvalg.

Dialog eller ensidig monolog?

På forhånd siger JuniBevægelsens formand, Hanne Dahl, at »Hvis den kommende EU-debat skal kunne få folkelig interesse, er det vigtigt at den flyttes væk fra Christiansborg og ud i landet og civilsamfundet. Det er kvælende og forvirrende hvis partierne bruger EU debatten til at køre partipolitik med.«

»Derfor foreslår vi at man nedsætter et udvalg bestående af de folkelige bevægelser på både Ja- og Nej-siden. Med en ligelig fordeling af Ja- og Nej-sigere kunne man bruge udvalget til at sikre at fordelingen af debatmidlerne ikke bliver spist op af partiernes reklamebudgetter og at debatten kommer udenfor Christiansborgs mure.«

Karina Rohr-Sørensen siger:

»Vi må sikre en reel og fair folkelig debat om Danmarks forhold til Europa. Det kræver, at nej-siden behandles på lige fod med ja-siden, så det afspejler befolkningens holdning.«

»Alle danske folkeafstemninger om forskellige EU-spørgsmål har vist at omkring halvdelen af befolkningen stemmer nej. Alligevel går der i dag 13 skattekroner af statens EU-oplysningsmidler til ja-sidens organisationer, hver gang der går én til nej-siden,« siger hun med henvisning til opgørelse over EU-nævnets pengefordeling, som Folkebevægelsen har foretaget.