NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU's landbrugsstøtte påvirker verdenshandelen på tre måder:
Ved told på import, ved støtte til eksport, og ved de forskellige bidragsordninger til EU's egne landmænd.
Karsten Skjalm, assisterende professor ved Roskilde Universitets Center, og forsker i WTO-forhandlingerne mener at EU har givet ganske store indrømmelser, men at det siden starten af 90'erne har stået klart at EU's landbrugsstøtte ville blive den afgørende hurdle.
»EU's forhandlingsmandat er virkelig stramt da der står 25 lande bag, men samtidigt skal man løbende kunne tilpasse sig forskellige udspil. Der kommer ikke en afgørende løsning i Hong Kong, men nogle kompromisser som vil kunne føre til en aftale senest i sommeren 2007. Det er den absolutte deadline da den amerikanske præsidents forhandlingsgrundlag udløber på det tidspunkt,« vurderer han.
En anden af EU's indrømmelser er den så kaldte midtvejsreform af landbrugspolitikken fra 2003. Her blev det besluttet at frakoble bidrag fra produktion. Landmændene skal herefter have støtte på basis af hvad man har fået tidligere, og ejendommens størrelse, men ikke på basis af hvor meget eller lidt man rent faktisk høster eller producerer.
Den omstilling har mindsket forskellene mellem EU's og USA's landbrugsstøtte, eller i hvert fald gjort forskellene mindre tydelige.
»Her har vi mere af et nord-syd-perspektiv, hvor EU og USA står på den samme side,« siger Karsten Skjalm, som dog er skeptisk overfor hvorvidt EU's frakoblingsmekanisme kan ses som et tilstrækkeligt skridt i retning af at afvikle landbrugsstøtten.
Søren Kjeldsen-Kragh, professor i økonomi ved Veterinær- og Landbohøjskolen, mener at markedsadgangen, det vil sige EU's toldsatser på landbrugsvarer udefra, nu er det store stridspunkt:
»USA vil holde et øje på EU's toldafgifter, ikke mindst fordi toldafgifterne i EU's nye medlemslande jo var lavere end i de 15 gamle medlemslande,« siger han.
Kommissionen er kommet med et udspil om sænkede toldafgifter; men uden at de udløste den store begejstring uden for Unionen.
»De otte procent siger ikke noget om mængde eller værdi, men kun at man vil undtage otte procent af toldnumre for forskellige varer. Og så kan man gå ud fra at EU vil beskytte sit landbrug der hvor man er mest udsat for konkurrence,« siger John Nordbo, koordinator for 92-gruppen, en sammenslutning af danske udviklings- og miljøorganisationer som følger WTO-forhandlingerne.
John Nordbo giver heller ikke meget for løftet om at afvikle EU's eksportstøtte:
»Hvis det ender med en udfasning i slutningen af en tiårsperiode så er det simpelt hen ikke godt nok. Vi risikerer en aftale som freder de nuværende støtteordninger,« siger han.
»Det mest negative der kan ske, er at hovedprincippet om multilaterale aftaler i WTO erstattes af bilaterale aftaler mellem regioner eller lande. Det vil gå hårdest ud over de små og de svage.«
Men John Nordbo forudsiger at den grundlæggende kritik af selve WTO, som stod i centrum på de dramatiske topmøder i Seattle og Cancun, kan komme til at vende tilbage:
»Ikke mindst i Asien siger bondebev-ægelser, fagforeninger og andre folkelige organisationer nu at man lige så godt kan opgive WTO. Dilemmaet er bare at der skal en international aftale til hvis de skadelige landbrugsstøtte-ordninger skal afvikles,« siger han.