NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den svenske Arbejdsret har sendt følgende - meget følsomme - spørgsmål til EU-dommerne i Luxembourg:
»Er det i overensstemmelse med den frie bevægelighed at bruge blokader for at fremtvinge svenske overenskomster med udenlandske virksomheder i Sverige?«
Hvis EF-domstolen svarer nej på det spørgsmål, vil det indebære en dom imod ikke bare de svenske men også danske fagforeningers brug af blokadevåbnet. Det er den »nordiske aftalemodel« som bliver sendt til eftersyn og godkendelse i Luxembourg.
Det er fagbevægelsen kritisk overfor:
»Man spørger til hele det svenske retssystem,« siger LO-juristen Dan Holke til bladet Lag & Avtal, hvor også Lene Maier, chefjurist i SACO, som svarer til AC, er stærkt kritisk:
»Der er sprængstof i spørgsmålet om Sverige har gennemført Udstationeringsdirektivet på den rigtige måde. Man kommer til at stille spørgsmål ved holdbarheden af vores kollektive overenskomster,« siger hun.
Martin Agell. der er advokat for den lettiske virksomhed, har tidligere udtalt at Danmark lige så lidt som Sverige har gennemført udstationeringsdirektivet som man skal.
Argumentet er at når man ikke har indført minimumslønninger ved lov – men kun har overenskomster – kan fagforeningerne ikke tvinge udenlandske virksomheder til at undertegne svenske eller danske overenskomster hvis de i forvejen har deres egne med hjemmefra.
Omvendt forsvarer dansk LO det svenske brug af arbejdspladsblokader:
»Vi står i nøjagtig de samme problemstillinger som man gør i Sverige. Selvfølgelig skal de svenske forbund bruge blokade og strejker for at få deres overenskomster på plads. Det støtter vi fuldt ud,« sagde EU-konsulent i dansk LO Per Klok tidligere i år.
EF-domstolens dom over det svenske, og danske, aftalesystem ventes tidligst at komme om halvandet til to år.
arbetsdomstolen.se – de præcise formuleringerne af arbejdsrettens to spørgsmål findes i dokumentet "AD-Info" som også sammenfatter konflikten i Vaxholm.